Det endte med en 2-1-sejr over AC Horsens søndag aften i efterårssæsonens sidste kamp i 3F Superligaen. Det var ikke en køn forestilling på et svært underlag, men cheftræner Niels Frederiksen roser spillernes måde at vinde kampen på.
- Vi vidste, det ville blive svært heroppe med en svær bane. Det, jeg skal rose drengene for, er en fantastisk indsats, for de knokler virkelig og arbejder så hårdt, mens de har 120 minutter i benene fra i torsdags. Så i dag var det en rigtig arbejdssejr, fortæller cheftræneren og sætter ord på, at klubben er sikret at overvintre i top-3.
- Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi overvintrer i top-3. Der er ingen tvivl om, at vi som klub er et sted, hvor vi er i gang med at implementere store forandringer på alle parametre, og derfor er det vigtigt, at mens vi gør det, kan skabe sportslige resultater. Der er en masse, vi kan lægge på det her hold, og en masse vi kan blive dygtigere til, slutter han.
Du kan se resten af interviewet på Brøndby Indefra.
Foto: Getty Images