11. JUNI 2021 kl. 14:30
Brøndby IF søger marketing-projektleder

Vi søger en talentfuld marketing-projektleder, der skal være med til at styrke vores digitale marketing-indsats som en nøglefaktor til at indfri målsætninger og potentiale overfor både fans og partnere.?Vi tilbyder et alsidigt og udfordrende job, hvor du sammen med ambitiøse kollegaer skal være med til at holde os i toppen af Superligaen på den kommercielle del.

Ansvar og arbejdsopgaver
Som marketing-projektleder i Brøndby IF vil du opleve en hverdag, hvor du får stor indflydelse på dit arbejdsområde. Du skal være med til at drive forskellige kampagner og projekter, der har digitalt fokus.  Ligeledes vil der være også være kommunikationsflader og medier på og omkring Brøndby Stadion, der anvendes i kampagner.

Dine daglige opgaver bliver:

  • Drive datadrevet marketingkampagner på tværs af sæsonkort, billetsalg, merchandise, digitale medlemskaber mm.
  • Brandaktivering af vores største partnere (Booztlet.com, Oddset, Carlsberg, hummel m.fl.) på vores platforme
  • Styre produktion af branded content i samarbejde med kommunikationsafdeling og freelancere
  • Drive webshopkampagner på merchandise (SoMe & nyhedsbreve)
  • SoMe-annoncering på facebook og Instagram

Din profil

  • Du er udadvendt og god til at kommunikere med andre mennesker
  • Du kan tænke kreativt og arbejde struktureret på samme tid
  • Du har et godt overblik og kan arbejde med mange bolde i luften
  • Du skal være initiativrig og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver
  • Du er god til at skrive og formulere dig på dansk og kan det basale i Adobe Photoshop
  • Du er en teamplayer
  • Du har en relevant uddannelse fra CPH Business School eller lignende
  • Det er ikke et krav, men et plus, hvis du interesserer dig for fodbold

Du får en spændende og udfordrende hverdag i arbejdet med et af Skandinaviens største sportsbrands. Brøndby IF oplever en kraftig vækst i de kommercielle aktiviteter, og sportsligt har klubben ligeledes etableret sig som en fast del af toppen af ligaen, hvor et dansk mesterskab er den seneste bedrift.

Du kommer både til at arbejde selvstændigt og tæt sammen med en masse dygtige og engagerede kolleger. Med reference til marketingchefen vil du få mulighed for både personlig og faglig udvikling, hvor du selv har stor indflydelse på dine planer for udvikling og for at tilrettelægge din hverdag.

Brænder du for muligheden?
Så send os en kort ansøgning samt dit CV som pdf til marketingchef, Thomas Skov Petersen, [email protected].
I emnefeltet skriver du ’Marketing-projektleder.’

Ansøgningsfrist er 21. juni 2021. Vi indkalder løbende kandidater til ansættelsessamtale.

Tiltrædelse: Snarest muligt  ?