Der er ingen, der er i tvivl om, at Niels Frederiksen er cheftræner i Brøndby IF, og at han sidder med det overordnede ansvar for træner-team og trup. Heller ikke mange er uvidende om, at Martin Retov står for dødbolde (blandt meget andet, red.), men når det kommer til Jesper Sørensen, der også er assistenttræner for Niels Frederiksen, er opgaverne ikke så klare for de fleste. I hvert fald ikke uden for klubben, men det prøver via at lave om på i dette interview med den altid rolige og hyggelige jyde, der i øvrigt er stor fan af NBA.
Det er fodbolden og opgaverne i Brøndby IF’s træner-team, vi koncentrerer os om, og skal han beskrive sin egen rolle, starter Jesper Sørensen sådan her:
– Jeg er lidt en generalist. Jeg har taget mig en del af vores defensive organisation. Så står jeg også lidt for periodiseringen af den taktiske træning, så vi holder lidt styr på, hvilke delfaser af vores spil vi kommer igennem, og at vi kommer igennem dem hyppigt nok og ikke glemmer nogen og kun bruger al tiden på enkelt-elementer.
– Og så er jeg med til at sikre, at vi kommer igennem de ting, vi skal igennem spillestilsmæssigt på en træningsmæssig fornuftig måde og holde øje med, hvordan vi gør det nu, og hvordan vi forbedrer os.
Det er tydeligt, at få øje på den jyske beskedenhed hos Jesper Sørensen, der hellere vil dreje snakken over på træner-teamet end sin egen rolle alene. Og i træner-teamet er der er selvfølgelig en klar rollefordeling, men det er ikke det samme som et diktatur, hvor cheftræneren er egenrådig. For Jesper Sørensen fungerer konstellationen mellem ham, Martin Retov og Niels Frederiksen rigtig godt.
– Vi har alle sammen lov til at komme med vores indspark, den rolle har vi alle i trænerteamet, og det gælder selvfølgelig også mig, siger Jesper Sørensen, og trækker os lidt længere med ind i dagligdagen på både træningsbanen og trænernes fælles kontor.
– Der bliver talt meget om tingene, og hvordan vi skal træne nogle ting og coache det på banen. Så er det klart, at hvis det er noget, jeg har været vant til at coache på, så er det mig, der gør det. Det samme gælder for Retov og Niels, når de kommunikerer ude på banen. I sidste ende – og det giver sig selv – skal det forankres hos Niels, men der er han god til ikke at lægge bånd på os.
– Vi skal alle i trænerteamet bidrage med det, vi kan bidrage med. Det er sådan, vi får det bedst mulige ud af det. Vi er meget forskellige, og sådan tror jeg også, folk omkring os oplever det. Jeg synes, at det, der fungerer godt, er, at Niels er åben for, at vi diskuterer ting. Vi siger tingene, som vi ser dem, og det er rigtig fint. Så får vi vendt tingene, og der er mange ting, der bliver vendt på daglig basis.
Mere frem end tilbage
Arbejdsfordelingen fungerer rigtig godt mellem de tre trænere, og Jesper Sørensen nyder at have det lange lys på sammen med sine kollegaer. I fodboldens verden leveres manges virkelighed ofte af dagsformen, men for et fodboldhold, der også skal udvikle spillere, er man nødt til at kigge mere frem end tilbage.
– Jeg ved godt, at vi lige nu og her ligger et fornuftigt sted i tabellen, men der bliver vendt rigtig mange ting på daglig basis alligevel. Det er fordi, vi gerne vil forbedre os og gøre os så gode som muligt – også på den lange bane. Der synes jeg, det er vigtigt, at vi ikke brænder inde med ting, vi synes, er gode for helheden. Så kan det godt være, at man har en idé, som ender med ikke at blive til noget, men så har man i hvert fald diskuteret det igennem og haft øjnene på det.
– Vi fokuserer også på at få lavet en træning, der ikke bliver stereotyp, og vi hele tiden får lagt den rigtig vægt på den træning, vi laver. Og det skal vi være superdygtige til; at se hvordan vi får mest muligt ud af vores træning. Vi skal forbedre os, og vi skal forbedre os hurtigt. Det gør de andre også, og vi skal helst køre i et gear, der er minimum lige så højt som de andres.
Og igen er det vigtigt, at man kører på to klinger som træner, for ud over forbedringer både her og nu og på lang sigt, skal der også holdes fokus på den enkelte spillers udvikling til gavn for både spilleren og holdet.
– Uanset hvordan vi er som trænere, så er vi alle enige i, at forbedrer vi den enkelte spiller, så forbedrer vi også muligheden for at forbedre holdet, og vi har selvfølgelig et udviklingshensyn at tage til den enkelte spiller og for holdet – det er det vigtigste. Vi skal udvikle os mellem transfervinduerne, hvor man ikke kan forstærke sig. Der kan vi kun selektere internt, men vi skal stadig foregå en positiv udvikling, og det må vi gøre ved at udvikle os internt. Det gælder den individuelle spiller, og det gælder for hele holdet.
– Den fysiske del skal enten udvikles eller vedligeholdes alt efter spillerens alder. Der er det tekniske, som, jeg synes, er lidt overset i forhold til, hvor meget man kan flytte en spiller over tid. Og så er der naturligvis den mentale del, der ikke rigtigt er blevet afkodet nogen steder endnu. Der er mange, der har nogle rigtig gode bud på, hvordan man får det maksimale ud af den enkelte spiller mentalt, men det, tror jeg, ikke er sket for nogen endnu. De ting skal vi hele tiden forsøge at udvikle på, og så er der noget position-specifikt som for eksempel Andreas Bruus og Peter Bjur, der spiller nye positioner end tidligere. Dertil kommer noget træning inden for rammerne af, hvordan vi spiller som hold og de taktiske færdigheder i holdkontekst.
En anden opfattelse
Som spiller var Jesper Sørensens mulighed at se Brøndby IF udefra, mens han var i klubber som AGF, FC København og AB – alle klubber, der ikke ligefrem blomstrer over af kærlighed til de blågule farver fra Vestegnen. Men efter at være kommet inden for dørene på Brøndby Stadion og med initialer og klubbens logo på trænertøjet, har han fået en anderledes opfattelse af, hvem og hvad Brøndby IF er.
– Det har givet mig utrolig meget at blive en del af Brøndby IF. Jeg har været i forskellige klubber (som spiller og træner), og det har været en fantastisk oplevelse at komme ind i klubben. Det er jo et ret stort privilegie at få lov til at arbejde med noget, der betyder så meget for mange mennesker, der alle gør sig nogle forhåbninger og forventninger omkring det, vi går og laver, og samtidig også udviser en enorm opbakning til os uanset hvad, og det er fantastisk at være en del af. Det er også dejligt at komme ind i en organisation, hvor man får mange gode kollegaer. Der er enormt mange mennesker i og omkring klubben, der vil Brøndby IF det rigtig godt, og det har været dejligt at opleve – også den stærke forankring i lokalområdet. Det er en ret markant klub forstået på den måde, at den betyder enormt meget for dem i den her del af Danmark, og det er fantastisk at opleve – og man kan mærke det.
– Man kan ikke se ude fra, hvad Brøndby IF er. Eller det ved jeg ikke om ”man” kan, men jeg kunne ikke. Jeg havde ikke den opfattelse af Brøndby IF udefra, som jeg har fået indefra, og sådan er det nok for mange. Det er jo specielt at komme og blive lukket ind – jeg har været i nogle klubber, hvor Brøndby IF måske ikke har været dem, man har haft det allerbedst med, og på trods af det har jeg ikke mærket noget fra nogen, men jeg synes, det har været overraskende for mig alligevel at mærke sammenholdet og fællesskabet i klubben. Det er noget, der spiller en stor rolle, og det kan man mærke, at det gør for alle – også for dem der er i klubben på daglig basis. Det har været en stor øjenåbner og er en fantastisk dejlig oplevelse hver dag.
Foto: Getty Images