1. NOVEMBER 2020 kl. 20:20
Lindstrøm: Der manglede kvalitet

Det endte desværre med et nederlag mod AaB på Aalborg Portland Park. Undervejs i kampen kom vi ellers tilbage, da Mikael Uhre udlignede til 1-1. Men kort før tid kunne van Weert score hjemmeholdets sejrsmål til 2-1.

Jesper 'Jobbe' Lindstrøm ærgrer sig over nederlaget og fortæller, at der manglede kvalitet på bolden.

- Mod FC Midtjylland i sidste uge kunne man snakke om, at vi fortjente at vinde kampen, men det kan man ikke sige om kampen i dag - og især ikke efter den anden halvleg vi præsterer. Der mangler kvalitet på vores førsteberøringer og på den sidste tredjedel. Det bliver sådan lidt omstændigt derinde, fordi bolden hopper fra os. Jeg synes ikke, vi spiller særlig godt i dag, og det er lidt samme historie som mod SønderjyskE, hvor vi også dalede i anden halvleg, fortæller 'Jobbe'.

- AaB er et godt hold på omstillinger, og når vi smider dumme bolde væk, så koster det. Vi snakkede egentlig om i pausen, at vi skulle ind og fortsætte det fine spil, for vi kom jo til gode chancer. Vi får også en scoring på tavlen i første halvleg, men der mangler kvalitet i dag, og det koster i Superligaen desværre.

Foto: Getty Images