AC Horsens kom her til eftermiddag på besøg på et så godt som tomt Brøndby Stadion i en kamp, som vi vandt med 2-1 på mål af Jesper 'Jobbe' Lindstrøm og Simon Hedlund. Det er anden kamp i streg, at 'Jobbe' får sendt bolden i kassen, og selv forklarer målscoren om sit mål:
- Jeg regner med, at Hedlund lige lægger bolden til side, som han også gør, så blev jeg lidt forvirret over dommeren, der også stod på mellemhånd. Men jeg tog lige nogle træk med bolden ind i banen, og så røg bolden ind i mål, fortæller 'Jobbe' om sit flotte langskudsmål.
- Nu er det anden kamp i streg, og vi får de tre vigtige point. Det var super vigtigt, at vi scorede på de chancer, vi havde i første halvleg. Det er en underlig følelse, fordi vi ikke spillede på vores topniveau, men i dag hiver vi de tre point hjem, og det er det vigtigste, slutter han.
Se resten af interviewet med Jesper 'Jobbe' Lindstrøm på Brøndby Indefra.
Foto: Getty Images