22. SEPTEMBER 2020 kl. 13:00
Masterclass-overblik: Fire sejre ud af fire mulige

Selvom Derby-sejren for mange fans var den altoverskyggende kamp denne weekend, udmærkede Brøndby Masterclass sig i særdeleshed, da holdene gjorde rent bord og vandt alle deres opgør.

Alle Brøndby Masterclass-årgangene var nemlig i aktion undtagen U13. Både U19, U17 og U15 var taget et smut til Jylland, hvor de alle mødte og vandt over AC Horsens’ ditto, mens U14 vandt deres første opgør i sæsonen ude mod HB Køge.

U19 vandt i Horsens
Drengene skulle rejse sig efter sidste rundes nederlag til FC København, da de skulle møde bundholdet AC Horsens. August Carlsson kunne bringe U19 i front efter lidt over en halv times spil, mens Jagvir Singh kom på tavlen på et straffespark kort før pausen. AC Horsens kom tilbage i kampen og kunne efter 70 minutters spil udligne til 2-2, men U19 ville det anderledes og scorede yderligere to mål ti minutter før lukketid til kampens resultat.

Med sejren over AC Horsens spiller U19 sig op på en 6. plads i ligaen og møder topholdet fra FC Midtjylland i næste kamp.

AC Horsens – Brøndby IF 2-4 (0-2)
0-1 August Carlsson
0-2 Jagvir Singh
1-2
2-2
2-3 Louis Christoffersen
2-4 Jagvir Singh

Startopstilling:

Mads Freitag – Jagvir Singh – August Carlsson

Marinus Larsen – Louis Christoffersen

Laurids Brandt

Martin Saleh – Emil Staugaard – Cornelius Allen – Hjalte Andersen

Tobias Juul

Bænken
Magnus Ravn, Oliver Rytter, Mads Westergren

U17 storsejrede i Horsens
Sune Jensens tropper rejste sig efter et pokalnederlag til Nykøbing FC og liga-nederlag til FC København for en uges tid siden, da de i weekenden besejrede AC Horsens med hele 6-0. U17 har i sæsonens første tre kampe scoret 13 mål, mens de har lukket seks mål ind, og det har derfor været en målrig affære at se U17 spille på det seneste.

Cheftræneren er tilfreds med sejren, men mener stadig, at der er plads til forbedring.

- Vi er selvfølgelig tilfredse med sejren, selvom det ikke var vores bedste præstation. Specielt i første halvleg kæmper vi lidt med at få overtaget og dominere, men vi får alligevel to mål før pausen. Jeg er generelt meget tilfreds med vores gennembrudsspil, og vi laver nogle flotte mål og har nogle gode løb ind i feltet.

- AC Horsens har spillet 2-2 mod FC Midtjylland og uafgjort mod AGF, som er to stærke hold, så det lå til på forhånd til at være en lige kamp, så det er selvfølgelig stærkt, at vi vinder så stort. Vi er lidt spændte på her de næste tre-fire kampe, hvor vi egentlig står henne. For det giver os et praj om, hvor vi ligger i tabellen, da vi både har tabt stort og vundet stort i de første tre kampe, slutter Sune Jensen.

AC Horsens - Brøndby IF 0-6 (0-2)
0-1 Kean Tran
0-2 Patrick Allentoft
0-3 Solomon Opoku
0-4 Mads Beyer
0-5 Benjamin Luka Kold
0-6 Bertram Kvist

Startopstilling:

Patrick Allentoft – Solomon Opoku –– Kean Tran

Mads Beyer - Bertram Kvist

Benjamin Luka

Matteo Grosso – Ludwig Vraa – Emil Borella – Malek Bakhit

Christian Rust

Bænken
August Harritsø, Mikkel Durlev, Kasper Larsen, Benjamin Kold

U15 vandt ligeledes i Horsens
Kenneth Høiers drenge må siges at være kommet godt fra land i U15-ligaen, da de har vundet sæsonens tre første opgør og lige nu befinder sig i toppen af ligaen. Drengene havde vundet de to foregående kampe, og med weekendens 2-1-sejr over AC Horsens tog de den tredje sejr på stribe.

- Vi er selvfølgelig glade for den start, vi har fået rent pointmæssigt og i forhold til præstationerne. AC Horsens er et hold, vi skal slå, og indsatsen er lige godkendt, men præstationen er ikke så god derovre. Vi havde bolden meget og fik skabt 15 skud på mål, men vi fik aldrig rigtig kontrol over kampen og holdt deres styrker nede, lyder det fra cheftræner Kenneth Høier.

- Men det var en  god kamp for drengene med masser af læring. De fik en smagsprøve på, hvordan man også kan spille fodbold med fysik og standarder. Ros til Horsens, for de spillede også en god kamp – for vi kunne lige så godt have spillet uafgjort. Men jeg glæder mig allerede til at spille mod AC Horsens igen, for vi lærte, hvordan vi skal spille fodbold mod sådanne slags modstandere, der spiller lidt anderledes.

AC Horsens – Brøndby IF 1-2 (0-0)
0-1 Saman Jalaei
1-1
1-2 Magnus Søndergaard

Startopstilling:

Mahdi Babaiyasl – Carl-Emil Pedersen – William Holm

Adam  Claridge – Viktor Sørensen

Hamed Traoré

Lukas Larsen – Erem Özkul – Nikolaj Larsen – Magnus Søndergaard

Lucas Manggaard

Bænken
Saman Jalaei
Oscar Schwartau
Anis Dauti

U14 fik første sejr i sæsonen
U14-drengene fik deres første sejr i denne sæson, da de vandt 2-1 over HB Køge i en kamp, hvor cheftræner Azad Corlu er tilfreds med store dele af kampen, selvom han mener, at drengene skulle have scoret flere mål.

- Udover sejren spillede vi faktisk en rigtig god kamp. Vi ville jo rigtig gerne presse højt, erobre mange bolden højt på banen, og vi ville rigtig gerne angribe modstanderen med det samme, når vi erobrede bolden. Men der er selvfølgelig stadig ting, jeg kan se, vi skal arbejde med i forhold til den afgørende aflevering.

- Alt i alt synes jeg, det var rigtig positivt, at vi vandt første kamp i turneringen. Men vi skulle have vundet med tre-fire mål. Drengene skal dog have ros for at vinde den her kamp, da vi jo har tabt de tre første kampe. Vi spiller måske vores bedste kamp i meget lang tid, så det skal de selvfølgelig have ros for.

HB Køge - Brøndby IF 1-2
1-0 Frederik Engqvist
1-1
1-2 Sebastian Rosenwanger

Startopstilling:

Anton Haaning – Adam Choukri – Frederik Engqvist

Anton Peters – Marcus Pedersen

Ibrahim Figuigui

Oscar Bugge – Sebastian Rosenwanger – Julius Lockhart – Daniel Ekyamba

Noah Sømmergaard

Bænken
Dogukan Deniz
Danial Riaz