En knap så sjov tur hjem Horsens ender det med efter et nederlag på 3-2 på Casa Arena.
Anfører Andreas Maxsø prøvede efter kampen at sætte et ord kampen.
- Vi kommer ud til anden halvleg og er ikke lige så klar, som vi var til de første 45 minutter. De får initiativet og får plads til at slå en masse bold ind i feltet, som de vinder og får scoret på. Når man giver Horsens initiativet, så er de for stærke til de ting, de er gode til, og der var vi ikke stærke nok til at stå imod.
Frem mod slutspillet i 3F Superligaen skal der rettes på nogle ting, og Maxsø har selv et bud på, hvor arbejdet kan begynde.
- Det helt store samtaleemne må være at forsvare boksen først og fremmest. At lukke tre mål ind mod Horsens i anden halvleg er ikke godt nok – specielt ikke når vi spiller den første halvleg, som vi gør.
- Havde vi scoret ved 2-2 og stået med alle tre point, så havde det set helt anderledes ud, men det handler om at være 100% klar i alle 90 minutter. Man skal ikke falde i niveau, fordi man spiller en god første halvleg, men sådan var det i dag, lød det fra anføreren.
Med et færdigt grundspil og en fjerdeplads, når slutspillet begynder, er handler det om at kigge fokusere på opgaven foran spillerne, når Horsens-kampen er analyseret og behandlet.
- Nu må vi kigge fremad og se på det slutspil, der for alvor bliver spændende. Vi har en tredjeplads, der skal jagtes.
Foto: Getty Images