Dagens Derby endte med et ærgerligt nederlag på 2-1, og efter kampen var det naturligvis nogle slukørede Brøndby-spillere, der kunne se tilbage på kampen.
Mikael Uhre
- Vi fik sluttet første halvleg rigtig godt af og kom også godt ud efter pausen. Så får de et straffespark, som de scorer på, og så kom vi til at spille lidt på deres præmisser. Men selvom vi får et rødt kort og er en mand i undertal, synes jeg, at vi får presset dem godt til sidst. Det er bare op på hesten, for der er en ny kamp på torsdag.
Se hele interviewet med Mikael Uhre her.
Andreas Maxsø
- Det sidste kvarter af første halvleg var rigtig godt, og vi får spillet vores hurtige spillere godt op. Vi får også scoret et mål. Og så skal vi bruge den energi fra, at vi taber i dag, til kampen på torsdag.
Se hele interviewet med Andreas Maxsø her.
Niels Frederiksen
- Jeg synes, det var en meget lige kamp faktisk. Spillerne leverer en fin præstation - det er jeg nødt til at sige. Og så har FCK et godt hold og rammer et højt niveau i dag. Men jeg synes, at vi spiller lige op med dem, og vi kommer bagud et par gange, men kommer igen efter det første.
Se hele interviewet med cheftræneren her.
Foto: Getty Images