10. MARTS 2020 kl. 12:00
Masterclass-overblik: Fire af fem mulige sejre

I denne weekend var de tre ældste Masterclass-årgange på en tur til den jyske vestkyst, hvor Esbjerg fB var modstanderen. Det endte i nogle målrige opgør, som generelt var en god oplevelse i Brøndby-favør. Hos U13 og U14 tog man hul på forårssæsonen med to hjemmekampe med B93. Her skulle de unge Brøndby-drenge også vise sig at være de stærkeste på dagen. 

U19 fortsætter stimen
Joakim Mattssons tropper tog femte sejr på stribe, da Esbjerg fB blev besejret med 3-1. Sejren betyder, at holdet stadig spiller med i den tætte topstrid og i øjeblikket er placeret på en 3.-plads. 

- Vi vandt en flot kamp, hvor vi kom foran efter to minutter, men måtte gå til pause med 1-1. Vi spillede en fin 1. halvleg, hvor vi var betydeligt bedre end mod SønderjyskE ugen forinden. Vi var bedre på bolden og skabte en hel del chancer, så det var positivt.

- I 2. Halvleg var det os, der havde teten, hvor vi scorede på et direkte frispark. Esbjerg kom bedre med efter vores scoring, men vi red stormen af og lukker opgøret til 1-3. En god præstation med bolden og god fremgang at tage med, afslutter cheftræner Joakim Mattsson.

Esbjerg fB - Brøndby IF 1-3 (1-1)
0-1 Andreas Bak Eriksen 
1-1
1-2 Laurids Brandt Andersen 
1-3 Jagvir Singh Sidhu

Startopstillingen:


Roni Arabaci - Mathias Kvistgaarden

Jagvir Singh - Andreas Pyndt - Mikkel Eslund - Andreas Eriksen 

Jacob Rasmussen - Emil Staugaard - Frederik Valdbjørn - Matin Saleh 

Tobias Juul

Bænken
Laurids Andersen 
Oliver Rytter
Andrew Oseni
Christian Rust

U17 nederlag trods fremgang
Lørdag måtte U17-holdet desværre tage fra opgøret med et nederlag mod Esbjerg fB. Selvom spillet generelt var til pil op, så manglede skarpheden og koncentration i begge felter. 

- På trods af nederlaget var det faktisk en kamp, hvor vi spillede godt i de fleste dele af spillet. Ligesom de foregående kampe var vi gode til ikke at give for mange chancer væk. Til gengæld er de få chancer, vi gav dem, så store at de var for nemme at score på. Det var selvfølgelig ærgerligt, fortalte cheftræner Kenneth Høier, der dog kunne se flere lyspunkter hos sit mandskab.

- Jeg hæftede mig ved en god fremgang i præstationen og indsatsen, og så er var der meget mere dynamik i boldomgangen. Jeg savnede, at vi fik spillet os frem til nogle flere scoringsmuligheder. Jeg er glad for at se, at holdet tager et skridt i den rigtigt retning på trods af nederlaget.

Esbjerg fB - Brøndby IF 3-1 (2-0)
1-0
2-0
2-1 Louis Christoffersen 
3-1

Startopstillingen: 


August Carlsson - Christian Friedrich - Bertram Kvist

Marinus Larsen - Louis Christoffersen - Benjamin Kold 

Magnus Ravn - Filip Andersen - Alexander Vestergaard - Hjalte Andersen

Lucas Jensen 

Bænken
Joseph Mwamba 
Hüseyin Tokat
Oscar Sejrup 
Christian Rust

U15 i en målrig sejr
Sidste slag i lørdagens tur til Esbjerg skulle stå mellem de to U15-mandskaber. Her grundlagde en række flotte mål sejren for Brøndby-drengene, og de holder dermed fast i toppen og 2.-pladsen.

- Vi spillede en fin kamp, hvor vi præsterede at lave nogle gode mål, men samtidig forærede vi også nogle dumme mål væk. Lidt af samme kampbillede som sidste uge - vi var dog lidt bedre på bolden denne gang. Igen er var vi skarpe på den sidste tredjedel af banen, og vi fik igen lavet en masse mål, men dersværre kom vores modstander stadig for let til chancer, så det er noget vi skal arbejde lidt videre med, fortalte Sune Jensen efter sejren. 

Esbjerg fB - Brøndby IF 2-5 (0-2)
0-1 Malek Bakhit 
0-2 Mohammed Salah Ali
1-2
1-3 Mohammed Salah Ali 
1-4 Sander Pedersen 
1-5 Benjamin Kold 
2-5 

Startopstilling:

 

Patrick Aurø Allentoft - Mohammed Salah Ali

Kean Tran - Hamed Traore - Benjamin Luka Kold - Malek Bakhit 

Deniz Arabaci 

Matteo Grosso - Mikkel Durlev - Lukas Bakx

Malthe Schou 

Bænken
Sander Pedersen
Michale Opoku
Benjamin Kold 
Christian Rust

U14 sæsonåbnede med sejr i tæt opgør
Corlins U14-drenge fik en god start på forårssæsonen, da man hjemme i Brøndby vandt en meget lige kamp, hvor der var chancer i begge ender. Cheftræneren var efter opgøret tilfreds med sine spillere. 

- En rigtig god og tæt kamp. Vi kom tidligt bagud, men kæmpede os tilbage og førte 2-1 ved pausen. Kampen stod lidt og vippede, vi havde flest chancer og havde bolden mest, men de var også farlige den anden vej. Vi havde lidt problemer med at holde fast i bolden, og vi gav lidt for mange omstillinger væk, men overordnet var det en god kamp mod en dygtig modstander, afslutter U14-træner Morten Corlin. 

Brøndby IF - B93 2-1 (2-1)
0-1  
1-1  Lukas Larsen
2-1 Oscar Schwartau

Startopstilling:

 

Carl-Emil Pedsersen - Oscar Schwartau - Mahdi babiasl

Adam Jensen - Anis Dauti

Viktor Sørensen

Lukas Larsen- Magnus Søndergaard - Erem Özkul - Waldemar Bjergfelt

 


U13 sejrede sikkert
De yngste Masterclass-talenter tog også hul på forårssæsonen mod B93. Corlus tropper vandt opgøret 3-0, og fik dermed den perfekte start på foråret.

- Vi spillede mod B93 i forrige uge i den sidste træningskamp, så vi havde et godt kendskab til deres styrker og svagheder. Vi var udfordret på deres høje pres, hvordan vi skulle spille os forbi det, så det har vi haft fokus på hele ugen. Det lykkedes okay, der er stadig plads til forbedringer. I begyndelsen af opgøret overlod vi lidt for meget initiativ til dem, men efter 10 minutter synes jeg, det vendte, og vi var bedst resten af kampen. Vi var klart bedst og i kontrol, så jeg synes, at sejren var fortjent. Jeg var ikke nervøs på noget tidspunkt. Vi var dygtige til at spille direkte, og det er et af vores store fokuspunkter, når vi spiller, lød det fra Azad Corlu.

Brøndby IF - B93 3-0
1-0 Julius Lockhart
2-0 Daniel Ekyamba
3-0 Danis Faljic

Vincent Abilgaard – Oscar Bugge – Adam Choukri

Ibrahim Figuigui – Julius Lockhart – Casper Nielsen

Konrad Hector – Dogukan – Sebastian Rosenwanger – Danial Riaz

William Sonne-Schmidt

Bænken
Danis Faljic
Daniel Ekyamba
Viggo U12