8. DECEMBER 2019 kl. 20:53
Maxsø: Det er selvfølgelig skuffende
Andreas Maxsø og resten af Brøndby truppen måtte desværre gå fra banen på Brøndby Stadion med et nederlag mod FC Midtjylland. Andreas Maxsø synes ellers, at Brøndby-forsvaret havde fint styr på midtjyderne, men gæsterne var lidt mere effektive, og det gjorde udslaget i dag.
- De scorer på to chancer, vi scorer på en. I første halvleg har vi dem, hvor vi gerne vil have dem. Vi spiller rigtig god fodbold, og får lavet nogle gode kombinationer og nogle gode muligheder. Jeg synes godt vi kunne have haft et straffe, men det er svært at sige, for jeg har ikke set den igen. En mere lige anden halvleg, hvor de er mere kyniske, end vi er. Det er selvfølgelig skuffende.
- Jeg synes, at Tony spiller en rigtig god kamp på en ny position, og vores wingbacks gør deres job godt. Vi vinder en masse dueller, og vi føler egentlig, at vi har styr på det. Men igen, det er to situationer, hvor de er skarpe.
Se hele interviewet med Andreas Maxsø på appen Brøndby Indefra
Foto: Getty Images