Tre Masterclass-hold fik græs under støvlerne i weekenden, hvor det blev til storsejr, pokal-avancement og et enkelt nederlag. Få et overblik over weekendens resultater her.
U19 storsejrede på hjemmebane
Randers FC tog den lange tur til Brøndby og blev sendt hjem igen med noget af en lussing. Holdet fra Kronjylland måtte nemlig se sig slået med hele syv mål på Vestegnen mod et effektivt, blågult hjemmehold. Cheftræner Joakim Mattsson var tilfreds med den store sejr, men fortæller, at resultatet måske ikke er helt retvisende.
- Vi var kyniske på de chancer, vi fik. Specielt i anden halvleg, hvor Randers slipper lidt efter 4-0. Det gode var, at vi fortsatte, så vi scorede på rigtig mange af vores chancer, som vi har haft problemer med tidligere. Det skal så siges, at Randers sagtens kunne have kommet foran, hvis vi ikke havde haft en rigtig god målmand – der kunne kampen have været anderledes. 2-0 ved pausen er derfor lidt misvisende, men i anden halvleg er vi klart bedre og tillader ikke mange chancer.
- Da vi scorede til 4-0, kunne jeg godt se, at vi var sultne på at score flere mål, og de kunne ikke rigtigt byde på noget. Men stor cadeau til Randers, for de var havde lidt flere chancer end os i første halvleg. Vi var ikke heldige, vi var bare dygtigere til at omsætte vores chancer.
Brøndby IF – Randers FC 7-0 (2-0)
1-0 Mathias Kvistgaarden
2-0 Roni Arabaci
3-0 Roni Arabaci
4-0 Jagvir Sidhu
5-0 Peter Bjur
6-0 Andreas Eriksen
7-0 Peter Bjur
Startopstilling:
Roni Arabaci – Mathias Kvistgaarden
Jagvir Sidhu – Mikkel Eslund – Andreas Pyndt – Peter Bjur
Matin Saleh – Emil Staugaard – Frederik Valdbjørn – Victor Sørensen
Mads Hermansen
Bænken:
Tobias Juul
Lucas Balck
Oliver Rytter
Andreas Eriksen
U15-avancement i pokalen
Cheftræner Sune Jensen var i weekenden en tur i Holbæk med sit U15-mandskab, hvor de blågule skulle jagte avancement til semifinalen i Ungdomspokalen. Holbæk B&I ligger i den næstbedste række, men kunne stadig yde Brøndby-mandskabet modstand. Sune Jensens tropper endte dog alligevel med en ganske komfortabel sejr.
- Holbæk var faktisk rigtig gode. De kom med fuld knald på og fik skabt en god kamp i første halvleg. De kom også foran 1-0, men vi kom på 1-1 inden pausen. Vi fik så bedre styr på det i anden halvleg, får lukket tingene og leverede en rigtig god præstation.
- Vi havde stadig et lille overtag i første halvleg og var en smule bedre end Holbæk, men de gav os god kamp til stregen og kæmpede godt. Sejren var en kombination af, at vi steppede op og de gik lidt døde i det, fordi de prøvede at holde et tempo i kampen, de ikke kunne holde til, fortæller Sune Jensen.
To kvartfinaler mangler stadig at blive spillet, men tre ud af de fire hold i semifinalerne kan meget vel være fra den bedste U15-række. Sune Jensen håber på, at drengene kan gå hele vejen til finalen.
- Vi går selvfølgelig efter at vinde pokalen, men nu tager vi en kamp ad gangen og ser, hvem vi skal møde i semifinalen, og så må vi forberede os på dem og forhåbentlig slå dem. Det kunne være fedt at opleve en pokalfinale ligesom U15 gjorde sidste år.
Holbæk B&I – Brøndby IF 1-5 (1-1)
1-0
1-1 Michael Opoku
1-2 Oscar Schwartau
1-3 Patrick Allentoft
1-4 Bertram Kvist
1-5 Mathias Jensen
Charlie Lindgren – Oscar Schwartau – Michael Opoku
Adam Jensen – Carl-Emil Pedersen
Mathias Jensen
Matteo Grosso – Mikkel Durlev – Emil Jensen – Malek Bakhit
Christian Rust
Bænken:
Patrick Allentoft
Bertram Kvist
Kean Tran
Det blågule skulle i weekenden forsøge at slutte efterårssæsonen godt af mod KB. Morten Corlins mandskab havde allerede vundet rækken inden kampen og kunne slutte som ubesejrede, men den stime sluttede desværre her.
- Jeg synes, at vi havde godt styr på dem i de første tyve minutter og spillede rigtig fint. Men de var lige så gode som os, og jeg kunne godt se, at vi manglede et par stykker til at lave målene og de afgørende gennembrud. Det må de andre spillere så gøre, men det evnede vi ikke på dagen. Men en helt lige kamp, hvor vi desværre laver en fejl i første halvleg og kommer bagud 1-0, og så skal vi forcere det lidt i anden halvleg. Vi havde nogle store chancer, blandt andet et par på træværket. Vi satsede mere og mere på en udligning, men så scorede de med fem-syv minutter igen.
- Chancemæssigt en helt lige kamp, hvor de var lidt skarpere end os. Men en fed kamp i højt tempo – det var glimrende.
Morten Corlin var lidt ærgerlig over at slutte af med et nederlag og så endda til rivalerne.
- Det er lidt ærgerligt at slutte med et nederlag – det eneste nederlag. Vi vidste godt at det kunne blive lidt svært, når vi tager nogle af de bedste ud og lader dem spille med U15. Så er der nogle andre, der skal prøve at bære det ansvar. Det gjorde de okay i nogle situationer, og så skal det blive lidt bedre i andre. Vores opgave er også at gøre de unge mennesker bedre, og der er vi kommet et fint step frem. Vi er dog kede af at tabe til KB – det kan vi ikke lide.
KB – Brøndby IF 2-0 (1-0)
1-0
2-0
Startopstilling:
Frederik Engqvist – William Holm – Mahdi Babaiasl
Magnus Søndergaard – Viktor Sørensen
Hamed Traoré
Lukas Larsen – Erem Özkul – Oliver Sejer – Waldemar Bjergfeldt
Noah Sømmergaard
Bænken:
Luca Gude
Anton Haaning