Den næste landsholdspause er lige om hjørnet, og vi skal igen sende en flok Masterclass-talenter ud for at repræsentere ungdomslandsholdene. Du får her et overblik over, hvilke blågule spillere, der skal i nationaldragten.
Anis Ben Slimane og Morten Frendrup
Med i truppen hos U19-landsholdet er Anis og Morten, og de skal skyde deres EM-kvalifikation i gang med tre kampe hen over landsholdspausen. Alle kampe bliver spillet i Danmark på Køge Stadion, men U19-landsholdet er udehold 13. november mod Finland, mens de er hjemmebanehold i de to andre kampe 16. november og 19. november mod hhv. Færøerne og Frankrig.
Lucas Ziegler Jensen og Marinus Løvgren Larsen
Målmanden Lucas og midtbanespilleren Marinus skal til en mini-turnering i England med U17-landsholdet, hvor de møder England 15. november på Impact Arena i Alfreton og Tjekkiet 17. november på det engelske nationale fodboldcenter St. George’s Park.
Du kan følge ungdomslandsholdene på deres Facebookside.