1. OKTOBER 2019 kl. 12:55
Masterclass-overblik: Fire kampe, fire sejre

U19, U15, U14 og U13 var alle trukket i den blågule trøje i weekenden, og de fire Masterclass-mandskaber gjorde rent bord med fire sejre og hele 19 mål. Du får her et overblik over weekendens Masterclass-sejre, som blandt andet bød på et comeback og en 8-0-sejr.

U19 comeback på hjemmebane
U19-mandskabet var i weekenden i aktion hjemme på Vestegnen, hvor Silkeborg IF kom på besøg. Det blev en kamp med hele syv mål, og hvor cheftræner Joakim Mattsson kunne se sit hold vende et truende nederlag til sejr i anden halvleg.

- Vi kom hurtigt foran på en standardsituation, men Silkeborg var et godt hold og spillede god fodbold. De kom til en del chancer, og de fik også udnyttet en af dem lige før pausen til 1-1. I anden halvleg kommer vi hurtigt bagud med to mål, men så får vi vendt bøtten. Silkeborg var blevet trætte, og vi var lidt bedre kørende rent fysisk. Og så var vi både heldige og dygtige med at komme til chancer og få scoret på dem, som også gav os troen på, at vi kunne vinde kampen.

Et comeback er altid rart, og det tager cheftræner Joakim Mattsson også med sig, men han mener ikke, at holdet skulle have lukket målene ind i første omgang.

- Vi kom godt gennem kampen, men vi var ikke gode i den face, hvor vi tillod for mange chancer, så det skal vi blive bedre til. Det giver en tryghed, at spillerne kan levere comebacks - det har de også gjort før. Men der var ingen grund til at give tre mål væk.

Brøndby IF – Silkeborg IF 4-3 (1-1)
1-0 Emil Staugaard
1-1
1-2
1-3
2-3 Andreas Bak Eriksen
3-3 Andreas Bak Eriksen
4-3 Oliver Rytter

Holdopstilling:

Lucas Balck – Roni Arabaci

Mikkel Eslund – Anis Ben Slimane – Andreas Pyndt Andersen – Giran Pyne-Cole

Jacob Rasmussen – Emil Staugaard – Luke Singh - Victor Sørensen

Mads Hermansen

Bænken:
Oliver Rytter
Frederik Valdbjørn
Tobias Juul
Andreas Bak Eriksen

U15 storsejr i Haderslev
Sune Jensen var med sit U15-hold i Haderslev, hvor SønderjyskE ventede i U15 Ligaen. Det blev en kamp, der viste sig at være helt uden spænding, for Drengene fra Vestegnen kunne nemlig tage hjem med en sejr på hele 8-0, og det er en sejr, som glæder cheftræner Sune Jensen

- Vi er utrolig skarpe og får formidlet stort set alle vores chancer, samtidig med at de ikke rigtigt kommer frem til noget. Det var en god, koncentreret indsats, og det var klart, at der var klasseforskel på de to mandskaber.

På søndag tager Masterclass-mandskabet mod FCK hjemme i Brøndby, og selvom en sejr på 8-0 helt sikkert er noget, U15-holdet og Sune Jensen kan tage med sig, så bliver det er en helt anden modstand, der venter.

- Nu ser vi frem til næste kamp mod FCK, og det er helt sikkert en sejr, vi kan tage med os. Det bliver en modstander, som er en tand bedre, men vi er klar, og spillerne glæder sig meget.

- Det bliver en intens og hård kamp, men en kamp som spillerne ser lidt ekstra frem til. De kender mange af spillerne, og er meget opsatte på at vinde den.

SønderjyskE – Brøndby IF 0-8 (0-4)
0-1 Michael Opoku
0-2 Michael Opoku
0-3 Bertram Bangsted Kvist
0-4 Michael Opoku
0-5 Malek Bakhit
0-6 Bertram Bangsted Kvist
0-7 Patrick Aurø Allentoft
0-8 Patrick Aurø Allentoft

Holdopstilling:

Michael Opoku – Bertram Bansted Kvist – Kean Tran

Adam Jensen – Mathias Jensen

Ludwig Vraa-Jensen

Matteo Grosso – Mikkel Durlev – Emil Borella Jensen – Malek Bakhit

Christian Rust

Bænken:
Patrick Aurø Allentoft
Charlie Johannes Lindgren
Mohamed Salah Ali
Lucas Skipper Mangaard

U14 topper rækken
Lyngby BK var på besøg i Brøndby, hvor Morten Corlin og U14-holdet ventede. Masterclass-mandskabet havde inden kampen høstet ni point i tre kampe og lå på en delt førsteplads med FC Nordsjælland med en kamp i hånden. I Brøndby fortsatte pointhøsten for Drengene fra Vestegnen, der var det bedste hold i kampen mod Lyngby BK og kunne gå fra banen med endnu en sejr.

Morten Corlin var også godt tilfreds med præstationen.

- Vi var meget dominerende i store dele af kampen. Vi pressede Lyngby meget og spillede faktisk rigtig fint. De havde stor fokus på at forsvare sig og sørge for, at de ikke gav for store chancer væk, så vi havde bolden meget på deres banehalvdel. Men vi havde svært ved at skabe de helt åbne chancer i første halvleg, indtil vi fik hul på bylden på et mål af Anton. Så skulle de lidt længere frem, og fra anden halvlegs start pressede de højt, og så blev det en lidt mere åben kamp, men vi havde egentlig fint styr på dem. De fik scoret på en personlig fejl af vores målmand, men det er hvad der sker. Heldigvis fik vi scoret lige efter til 3-1, og så var kampen lukket.

- Vi holdt faktisk Lyngby nede på tre chancer i hele kampen, og vi skabte det tredobbelte. De kom ikke så langt frem på banen, og de var ikke helt så gode til at spille bolden forbi vores pres, så vi havde bolden meget. Det var bestemt en fortjent sejr - vi var rigtig gode.

Brøndby IF – Lyngby BK 3-1 (1-0)
1-0 Anton Lajos Haaning
2-0 Oscar Schwartau
2-1
3-1 Hamed Kader Traore

Holdopstilling

Magnus Søndergaard – Oscar Schwartau – Mahdi Babaiasl

Carl-Emil Pedersen – Viktor Løvgren Sørensen – Hamed Kader Traore

Lukas Wessel Larsen - Erem Øzkul – Mikolaj Holmegaard Larsen – Waldemar Bjergfelt

Noah Emil Sømmergaard

Bænken:
Oliver Sejer Lauritsen
Frederik Rosengård Engqvist
Anton Lajos Haaning

U13-sejr trods spilovertag til B.93
U13 kunne ligeledes tilføje tre point til kontoen, da de var en tur forbi Østerbro, hvor B.93 holder til. Men selvom måltavlen viste en sikker tremålssejr, så var det ikke helt retvisende for Azad Corlu, der ikke var imponeret over holdets præstation.

- Det var en rigtig fin kamp mod FC Nordsjælland i sidste uge, hvor vi spillede god fodbold og pressede dem godt. Vi havde lidt fokus på de samme ting mod B.93, men det lykkedes vi ikke rigtig med, og vi spillede faktisk ikke en særlig god kamp. Vi fik scoret på vores omstillinger, men generelt var B.93 bedre end os - specielt når de havde bolden.

På torsdag går turen til HB Køge for de blågule, og Azad Corlu har op til kampen fokus på, at truppen genfinder og bevarer indstillingen og viljen fra sejren over FC Nordsjælland.

- Der manglede energi og kommunikation i kampen, og spillerne tog ikke det samme ansvar. Det er noget, vi har fokus på efterfølgende, for jeg forventer, at de gør sit bedste og holder sig skarpe, uanset hvad modstanderen hedder.

B.93 – Brøndby IF 1-4 (0-2)
0-1 Vincent
0-2 Vincent
0-3 Daniel
1-3 
1-4 Julius Lockhart

Holdopstilling:

Ali Al-Najar

Victor Musse – Ibrahim Figuigui – Danial Riaz – Vincent Abildgaard

Sebastian Rosenwanger – Julius Lockhart

Lukas Haki Gaihede

Bænken:
Louis Gronemann
Casper Parbst Nielsen
Daniel Ekyamba