Brøndby Masterclass U17 satte et punktum for 2018, da de spillede årets sidste kamp. De fik det svært på udebane mod FC København, der viste godt spil. I weekenden blev også de Nordiske Mesterskaber færdigspillet, hvor U19-holdet fik to kampe i benene mod AGF og Mjöndalen IF. De resterende Brøndby Masterclass-hold er gået på juleferie.
U19: To mål fra guldkamp
De skandinaviske mesterskaber for U19 skulle i weekenden afgøres. Det foregik i Göteborg, hvor vi de første to kampe blev spillet tilbage i november. I denne omgang hed modstanderne AGF og Mjöndalen IF. Det kunne dog have været anderledes, hvis vi havde fået en tomålssejr over AGF. I stedet for udlignede AGF i de sidste sekunder af kampen til 4-4, hvilket betød, at kampen om 7./8.-pladsen stod mellem Brøndby IF og Mjöndalen IF. Træner Joakim Mattson er tilfreds med, hvad holdet har fået ud af turneringen:
- Det var ikke kun kampen mod AGF, der blev afgørende for, vi ikke nåede finalen. Vi skulle have fået bedre resultater mod både Hammerby IF og Rosenborg BK i november. Uanset hvad bliver overtidsscoringen, AGF laver, udslagsgivende for, at vi skal spille om 7./8.-pladsen i stedet for guld eller bronze.
- Kampen starter fint, hvor vi efter planen kommer foran 1-0. AGF kommer tilbage i kampen og kommer endda på 3-1. Vi tror, vi har lavet et vildt comeback, da vi kommer foran 4-3. Derfra forsøger vi at køre resultatet hjem, men i de allersidste sekunder af kampen udligner AGF.
- Det var en fed kamp, AGF kommer med rigtig meget power og fysik. Vi var i perioder udfordret, vi får så ændret nogle ting i anden halvleg, og vi arbejder os ind i kampen igen. Vi har resultatet, men mangler lidt is i maven til allersidst, hvor det går galt. Heldigvis kan en mavepuster være en god læring for drengene.
Det uafgjorte resultat mod AGF medførte, at modstanderen kom til at hedde Mjöndalen IF:
- Vi spiller kampen om 7./8.-pladsen mod Mjöndalen IF, en kamp som vi i stor stil dominerer. Vi skaber mange store chancer, men kvaliteten mangler lidt. Vi får ikke scoret på vores chancer, og så ved vi, at det kan blive svært. Mjöndalen får et indirekte frispark i vores felt, de scorer på. Det er desuden en af de få chancer, de kommer frem til i kampen.
- Uagtet af spil og chancer, så ender kampen 2-2, der afgøres med en straffesparkskonkurrence. Der kan alt ske, og vi trækker det korteste strå og taber opgøret.
På trods af dårlige resultater kan træneren bestemt se god læring i at møde nye og anderledes modstandere:
- Vi fik lov til at møde andre spillere, hvilket bestemt har givet os noget balast. Vi har fået vist os frem og spillet en masse god fodbold. Alle kampene var tætte og har bidraget til udviklingen for alle spillerne. Det har været en god oplevelse at være en del af de skandinaviske mesterskaber, lyder det afslutningsvis fra cheftræneren.
AGF – Brøndby IF 4-4
0-1 Jesper ’Jobbe’ Lindstrøm
1-1
2-1
3-1
3-2 Ertugrul Teksen
3-3 Ertugrul Teksen
3-4 Roni Arabaci
4-4
Startopstilling mod AGF:
Peter Bjur - Anton Bisgaard
Jesper ’Jobbe’ Lindstrøm
Andreas Pyndt – Morten Frendrup
Frederik Nørrestrand
Lucas Steen – Kasper Jørgensen – Elias Gärtig (U17) – Victor Sørensen
Mads Hermansen
Bænken:
Magnus Warming
Roni Arabaci
Ertugrul Teksen
Agust Hlynsson
Lucas Balck
Jacob Rasmussen
Emil Staugaard
Daniel Holsting
Brøndby IF – Mjøndalen IF 2-2 (6-7 eft. straffe)
1-0 Roni Arabaci
1-1
2-1 Roni Arabaci
2-2
Startopstillingen mod Mjøndalen IF:
Roni Arabaci – Magnus Warming
Ertugrul Teksen
Agust Hlynsson – Morten Frendrup
Frederik Nørrestrand
Jacob Rasmussen – Kasper Jørgensen – Elias Gärtig (U17) – Victor Sørensen
Mads Hermansen
Bænken:
Lucas Steen
Anton Bisgaard
Peter Bjur
Jesper ’Jobbe’ Lindstrøm
Lucas Balck
Andreas Pyndt
Emil Staugaard
Daniel Holsting
U17: Punktum for en flot halvsæson
Anton Lyme har i sin første halvsæson som Brøndby Masterclass-træner arbejdet med flere fokuspunkter. Man er nået langt med spillestilen, som er et af de vigtigste punkter. Desværre blev den sidste kamp en kold affære på flere måder. FC København kunne tage en stor sejr i årets sidste kamp. Cheftræner Anton Lyme var skuffet over nederlaget, men anderkender drengenes hårde arbejde:
- Først og fremmest, det har jeg også pointeret over for spillerne, vil jeg gerne tage nederlaget på min kappe. Spillerne arbejder og gør det godt, men det er desværre ikke nok. Vi spiller en fin første halvleg, hvor vi spiller som vi gerne vil. Det samme gør FC København, så det er to forskellige spillestile, der mødes. De scorer tre mål på otte minutter, som kommer ud af ingenting, hvilket chokerer os.
- Vi kommer godt igen ved at mose på og lykkes fint med at ryste dem. Vi kommer tilbage på 3-2, og vi taler i pausen om, at vi ikke skal stille os tilfredse. Anden halvleg starter fint, men de er hamrende effektive og scorer på de chancer, de får. I anden halvleg udbygger de føringen, og det knækker os. Vi er afhængige af vores struktur, og hvis den ikke står skarpt, så får vi det svært mod gode hold.
- Vi er tvunget til at jagte resultatet, hvilket vi bliver straffet for. De kommer efterfølgende foran til 4-2, og derfra bliver det svært. De rammer os på flere omstillinger i en periode, hvor jeg godt kan fornemme, at der er langt til point.
Anton Lyme nævner, at han er tilfreds med sæsonen på trods af, at den ender brat:
- Sæsonen har været god, lige nu overskygger den seneste kamp det godt nok. Drengene har leveret godt langt hen ad vejen på trods af det her smertefulde nederlag, men det er vigtigt, at vi får bearbejdet det og kommer videre. Vi mangler helt generelt at bygge på nogle parametre, før vi kan køre spillestilen succesfuldt mod de gode hold. Så der er noget at bygge videre på i vinterpausen, runder cheftræneren af.
FC København – Brøndby IF 6-2 (3-2)
1-0
2-0
3-0
3-1 Oscar Salling
3-2 Laurids Andersen
4-2
5-2
6-2
Startopstilling:
Mathias Kvistgaarden – Andrew Oseni
Oliver Rytter
Frederik Valdbjørn – Laurids Andersen
Marinus Larsen
Magnus Ravn - Filip Andersen - Oscar Salling - Matin Saleh
Tobias Juul
Bænken:
Lucas Ziegler
Nikolaj Pedersen
Christian Friedrich
Giran Pyne-Cole