12. NOVEMBER 2018 kl. 19:00
Masterclass: Gode præstationer i travlt program

Det blev en travl weekend for Brøndby Masterclass, da både U17 og U19 spillede onsdag og lørdag. Begge hold har skrabet godt med point ind de seneste mange uger, men havde det svært mod AGF og FC Midtjylland. For U15, U14 og U13 blev det til sejre, hvor U14 smadrede FC København med hele 9-1 på Frederiksberg.

U19: Højt niveau i U19 Ligaen
Joakim Mattsson fik vendt et truende resultat fra 0-2 hjemme mod AGF til en sejr på 3-2, hvor ‘Jobbe’ scorede et bemærkelsesværdigt mål dybt inde i overtiden og sikrede således sejren. Tre dage senere gik turen til Ikast, og her tabte man smalt til et godt spillende FC Midtjylland-mandskab. Joakim Mattsson var efterfølgende tilfreds med spillet, der blev vist i de to opgør:

- I kampen mod AGF får vi et godt resultat. Vi starter kampen fint, men får ikke scoret. Efter en god periode overtager AGF kampen og kommer i front før pausen. De kommer også bedre ud til anden halvleg, end vi gør. De udbygger føringen, hvorefter vi reagerer flot ved at komme tilbage med flotte scoringer. Forløsningen kommer dybt inde i overtiden, hvor Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm forsøger sig med et indlæg, der sejler hele vejen i modsatte hjørne, lyder det drillende fra cheftræneren.

- Tre dage senere møder vi FC Midtjylland, som tager imod os i Ikast. Det er en helt anden modstander end AGF. De har langt mere power og spiller direkte, ligesom vi selv gør. Det er en god modstander, som ikke har tabt en kamp endnu, så vi vidste godt, at det ville blive svært. Den første halve time sætter vi dem under pres, hvor vi spiller en god første halvleg og får scoret et mål. FC Midtjylland får scoret tidligt i anden halvleg på en fejl i vores opspil, og da de får føringen til 2-1, kan de stille sig ned og gøre det besværligt for os.

- Vi præsterer godt mod to gode modstandere. Vi viser god moral i det første opgør mod AGF, hvor vi kommer tilbage og får virkelig presset FC Midtjylland i en kamp, der kunne være tippet begge veje. Jeg er stolt af drengene, for niveauet i kampene var ekstremt højt. Vi får tre point med i to spændende kampe, og derudover har vi lært en hel masse i de her to kampe.

Brøndby IF - AGF 3-2 (0-1)
0-1
0-2
1-2 Kasper Jørgensen
2-2 Lucas Balck
3-2 Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm

Startopstilling mod AGF:

Roni Arabaci - Mikkel Eslund

Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm

Peter Bjur - Agust Hlynsson

Frederik Nørrestrand

Lucas Rejnhold - Emil Staugaard - Anton Hendriksen - Kasper Jørgensen

Mads Hermansen

Bænken:
Andreas Andersen
Lucas Balck
Daniel Holsting
Magnus Warming

FC Midtjylland - Brøndby IF 2-1 (0-1)
0-1 Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm
1-1
2-1

Startopstillingen mod FC Midtjylland:

Roni Arabaci - Ertugrul Teksen

Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm

Morten Frendrup - Peter Bjur

Frederik Nørrestrand

Jakob Rasmussen - Emil Staugaard - Anton Hendriksen - Kasper Jørgensen

Mads Hermansen

Bænken:
Lucas Ziegler
Agust Hlynsson
Andreas Andersen
Magnus Warming

U17: ingen point, men fine takter
I U17 Ligaen var modstanderne ligesom for U19 AGF og FC Midtjylland. Det ellers sejrsvante U17-mandskab fik det svært, da det først blev til et nederlag hjemme mod AGF på 2-5. Herefter tog de til Herning og måtte desværre her indkassere et sent mål ved stillingen 3-3. Opgøret endte med et nederlag på 4-3, som betyder at Anton Lymes gode stime blev brudt:

- Vi møder i det første opgør AGF, og dette opgør var samtidig overgangen fra græs til kunststofgræs. Med den måde vi spiller på, kræver det noget ekstra af os at lykkes med vores spil på kunst. Det korte af det lange er, at vi i de to kampe ikke er dygtige nok. Vi starter ellers fint og er klart bedst i første halvleg. AGF får scoret første gang, de er oppe i vores felt, hvilket skaber noget usikkerhed i holdet. Det lader til, at vi mangler den energi, der skal til, før vi for alvor kan komme igen, og det er selvfølgelig frustrerende.

- Kampen mod FC Midtjylland var bortset fra resultatet et vanvittigt godt spillet opgør. Vi havde fokus på at skulle finde os selv efter kampen mod AGF. Der var intensitet og power, og generelt var niveauet højt i kampen - kampen var bestemt U17 Ligaen værdig. De er gode til de ting, de gør godt, og senere i kampen synes jeg også, at vi forbedrer dele af vores spil. Vi får positioneret os godt og kommer i mange situationer, hvor vi formår at genpresse godt.

- Jeg er stolt af drengene på trods af alt. De viste god moral og viste hvad, de er lavet af. Det er ikke en skam at kæmpe, som vi gjorde, men det er en skam ikke at få det, man fortjente. Målt på resultaterne har det været en skidt uge, men de her kampe har været gode for drengenes videre udvikling. Nu handler det om at få hevet de gode ting ud af opgørene, og så er vi klar igen mod SønderjyskE på lørdag.

Brøndby IF - AGF 2-5 (2-1)
1-0 Selvmål
1-1
2-1 Laurids Andersen
2-2
2-3
2-4
2-5

Startopstilling mod AGF:

Giran Cole - Andrew Oseni

Oliver Rytter

Laurids Andersen - Frederik Valdbjørn

Marinus Larsen

Filip Andersen - Cornelius Allen - Elias Gärtig - Matin Saleh

Tobias Juul
 

Bænken:
Mathias Kvistgaarden
Magnus Ravn
Nikolaj Pedersen
Lucas Lange

FC Midtjylland - Brøndby IF 4-3 (2-1)
1-0
2-0
2-1 Selvmål
3-1
3-2 Chrstian Friedrich
3-3 Christian Friedrich
4-3

Startopstilling mod FC Midtjylland:

Joseph Mwamba - Andrew Oseni

Laurids Andersen

Magnus Ravn - Frederik Valdbjørn

Marinus Larsen

Filip Andersen - Cornelius Allen - Elias Gärtig - Matin Saleh

Lucas Ziegler

Bænken:
Christian Friedrich
Nikolaj Pedersen
Giran Cole

U15: Komfortabel sejr over FC Helsingør
Søndag eftermiddag kom FC Helsingør på besøg i Brøndby til sæsonens tredjesidste kamp. Det skulle vise sig, at Sune Jensens mandskab stod skarpt til opgaven, hvor udeholdet blev sendt tilbage uden point. Ifølge cheftræner Sune Jensen var de mange gode generobringer én af de primære årsager til det gode resultat:

- Vi startede rigtig godt i opgøret, hvor vi kommer foran 2-0, men giver et mål væk, så det i pausen står 2-1. Det gør, at de kommer ud med en tro på tingene. Heldigvis kommer vi ud til anden halvleg og får sat os godt igennem. Vi får lukket kampen midt i anden halvleg, hvor det først bliver til 3-1 og lidt senere til 4-1. Så et positiv kampbillede, hvor der er flere gode enkeltmandspræstationer.  

- Nu har vi to kampe tilbage, og vores fokus er på at forbedre de ting, vi allerede arbejder på. Vi træner blandt andet spillerne i at leve mere professionelt og være der 100% i alt, hvad de foretager sig på banen. Det er noget, som er svært at træne, men det er et af de fokuspunkter, som vi i særdeleshed forsøger at få ind under huden på spillerne.

Brøndby IF - FC Helsingør 4-1 (2-1)
1-0 Oscar Sejrup
2-0 Oscar Sejrup
2-1
3-1 Deniz Arabaci
4-1 Hüseyin Tokat

Startopstilling:

Oscar Sejrup - Philip Näf

Benjamin Kold

August Carlsson - Kasper Larsen

Jonas Nørrestrand

Lucas Bakx - Hugo Ryg - Hjalte Andersen - Hüseyin Tokat

Lucas Lange

Bænken:
Solomon Opuko
Mikkel Fredgaard
Deniz Arabaci

U14: Et målrigt Derby
Tidligere på sæsonen trak FC København det længste strå, da de var på besøg og kunne tage hjem med en 2-0-sejr. I denne weekends udgave blev det en noget anden fortælling, da der blev scoret hele 10 mål. Hvad Morten Corlin havde sagt til sine spillere, før de gik på banen vides ikke, men sejren på 9-1 på Frederiksberg vidner om en skræmmende styrke. Cheftræneren var også ganske tilfreds, da vi fangede ham:

- Vi får en god start på opgøret, hvor spillet flyder fint. Herefter har FC København faktisk en kort periode, hvor de overtager momentum. Men vi kommer igennem og i en fin omstilling, hvor deres keeper begår et straffe og i samme ombæring bliver vist ud. Det gør selvfølgelig en forskel, at vi kommer i overtal så tidligt i kampen. De vælger at blive ved med at satse, hvor vi så straffer dem effektivt, hvilket resultatet også kan vidne om.

- Drengene er gode til vurdere, hvor der er plads at spille på, og det skal de have stor ros for. Jeg ser en god og moden præstation i dag, og det her skal vi bare tage med videre i vores sidste kamp. Vi har haft fokus på at blive bedre til at forsvare, og der synes jeg, vi er blevet mere effektive. Dét skal vi også vise i vores sidste kamp mod Lyngby.

FC København - Brøndby IF 1-9
0-1 Bertram Kvist
0-2 Saman Jalaei
0-3 Matteo Grosso
0-4 Patrick Allentoft
1-4
1-5 Patrick Allentoft
1-6 Patrick Allentoft
1-7 Mohamed Salah
1-8 Patrick Allentoft
1-9 Mikkel Durlev

Startopstilling:

Saman Jalaei - Mohamed Salah - Benjamin Kold

Bertram Kvist - Ludwig Vraa

Mathias Jensen

Matteo Grosso - Mikkel Durlev - Kean Tran - Malek Bakhit

Christian Rust

Bænken:
Hector Vinsteen
Carl-Emil Pedersen
Patrick Allentoft

U13: Afslutning i U13-rækken
Det sidste opgør i rækken skulle blive en kamp om andenpladsen mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland. Brøndby Masterclass U13 skulle bruge en sejr mod FC Nordsjælland for at overtage placeringen som toer. Azad Corlus drenge havde is i maven og viste overbevisende fodbold, som resulterede i en sejr på 5-1 på hjemmebane. Efter kampen var cheftræneren tilfreds med præstationen og ser frem til at kunne træne igennem, inden vinterpausen for alvor træder i kraft:

- Normalt plejer vi at spille tætte kampe mod FC Nordsjælland, men i det her opgør synes jeg, at vi er bedre, end de er. Vi er gode i spillet med bolden og effektive i vores afslutninger, og samtidig forsvarer vi os godt - en fed kamp set fra et Brøndby-perspektiv. Vi har spillet en god turnering og vinder over både FC Nordsjælland og FC København, som er de hold, vi måler os med. Vores tekniske udvikling er blevet bedre. Jeg føler også, at spillerne er blevet bedre til at tage gode beslutninger.

- Nu har vi en længere periode, hvor vi kan få nogle ting på plads. Drengene skal spille 11-mands til foråret, så det er noget af det, som vi forsøger at forberede dem på. Forskellen er rimelig markant, så det er vigtigt, at vi allerede nu kan begynde at forberede dem på det.

Brøndby IF - FC Nordsjælland 5-1
1-0 Adam Jensen
2-0 William Muckadel
3-0 Adam Jensen
4-0 Lukas Larsen
5-0 Hamed Traoré
5-1

Startopstilling:

William Muckadel

Akwasi Okuse - Adam Jensen - Hamed Traoré - Viktor Sørensen

Oliver Sejer - Nikolaj Larsen

Noah Sømmergaard