På mandag lægger landets bedste fodboldbane, og den er som bekendt på Brøndby Stadion, græs til vores sidste kamp i denne sæson.
Opgaven lyder på FC Nordsjælland, og selv om det er svært at løbe fra kampens betydning, så vil Josip Radosevic stadig fokusere på den som en normal opgave.
- I går var der fokus på at få restitueret bedst muligt, og i dag har vi så rettet fokus mod kampen på mandag. Alle leverede 100% mod AGF i torsdags, og den indstilling skal vi tage med os ind til næste kamp. Og næste kamp er det vigtige. Selv om det er sidste kamp i sæsonen, er det også "bare" den næste kamp. Vi skal forberede os på den, som vi plejer, understreger spilleren, som cheftræner Niels Frederiksen kalder en bolderobringsmaskine.
Én ting som Josip Radosevic dog godt vil fokusere lidt ekstra på til kampen, er de mange fans, der kommer til at være på og omkring Brøndby Stadion og i Brøndby Hallen.
- Vi har haft en flot sæson, og det er fantastisk, at vi har fansene med os tilbage på stadion til den sidste kamp i sæsonen. Vi har savnet dem næste hele sæsonen og virkelig nydt de kampe, hvor de har været tilbage.
- Jeg håber, at de har kunne mærke vores passion for dem, som vi har kunne mærke deres for os. Vi har været adskilt meget af denne sæson, men alligevel kæmpet os gennem den sammen. Derfor betyder det endnu mere, at der er så mange af dem som muligt, der kan stå her til den sidste kamp i sæsonen med os.
Der er kickoff på Brøndby Stadion kl. 17:00, og har du ikke billet til Brøndby Stadion eller arrangementet i Brøndby Hallen, kan du se den live på 3+.
Foto: Getty Images