2020 er et meget specielt år, hvor COVID19 har sat en stopper for rigtig mange ting, og samfundet er sat alvorligt på prøve - men også i fodboldens verden er vi hårdt ramt.
Derfor betyder det blågule fællesskab af partnere og fans ekstra meget i en tid, hvor intet er som det plejer.
Sparekassen Kronjylland med HQ i Randers har været partner i Brøndby IF siden 2017, de har nu valgt at forlænge og opgradere deres engagement i klubben, så de nu er "Nordic Partner"
Bag denne nyhed er Niklas Præstegaard(th), afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland Køge og Kim Frandsen(tv), key account manager i Brøndby IF, som igennem en række år har drevet partnerskabet, og gradvist løftet engagementet. Det kulminerer nu i, at Sparekassen Kronjylland går fra Vilfort Partner til Nordic Partner.
Niklas Præstegaard fortæller:
”I Sparekassen Kronjylland glæder vi os over at samarbejde med Brøndby IF og de mange dygtige virksomhedsejere, som vi har lært at kende gennem samarbejdet.
Vi har netop forlænget og udvidet vores sponsorsamarbejde med Brøndby IF i en svær tid, hvor klubben ligesom mange andre danske virksomheder slås med effekterne af corona. Det har vi gjort, da vi ønsker at bakke op om en fantastisk klub og et enestående fællesskab, som mange nyder godt af.
Personligt er jeg glødende fan af Brøndby IF og mangeårig sæsonkortholder på Sydsiden. Derfor ved jeg, at alle i og omkring Brøndby rykker sammen og løfter i flok, når der er udfordringer. Det ønsker vi i Sparekassen Kronjylland at bidrage til”.
Du kan læse meget mere om Sparekassen Kronjylland lige her.
Vil du vide mere om et partnerskab med Brøndby IF, så tøv ikke med at kontakte os her, hvor du også kan se mere til mulighederne som partner.