Her til aftenen spillede de blågule lige op med FCK i sæsonens sidste Derby. Kampen endte uden mål, i et opgør hvor Niels Frederiksen mente at man havde fortjent at tage mere med hjem.
- Jeg sagde til spillerne inden kampen, at vi ville ikke være tilfredse med uafgjort herinde, fordi vi har egentlig klaret os bedre end FCK de første seks runder i slutspillet. Det er ikke noget frygtindgydende hold at møde pt. så derfor gik vi også efter sejren, og jeg synes også, vi var tæt på. i dag manglede vi den sidste kvalitet, selvom jeg synes, vi er det bedste hold på banen.
På trods af pointdelingen, glædede cheftræneren sig efter opgøret over, at holdet er på rette vej.
- Det er egentlig et godt tegn, når man tager fra Telia Parken, og er dybt skuffede over et uafgjort, for det er vi. Vi følte, at vi skulle have haft de tre point i dag, og føler også, at vi spiller til det, afslutter en mellemfornøjet cheftræner.
Se hele cheftrænerens reaktion på opgøret, på Brøndby Indefra.
Foto: Getty Images