Mikael Uhre var her til aften valgt til startopstillingen, efter sit flotte indhop forleden mod FCK. Angriberen spillede da også en afgørende rolle i dagens 0-2 sejr i Farum, da han blev nedlagt i feltet, og fik dommeren til at fløjte straffespark. Angriberen var yderst tilfreds med præstationen og de tre point.
- Det var dejligt, det var en skøn sejr. Drengene de gav sig 100 procent, og det kunne man nok også godt se til sidst at drengene begyndte at hive lidt efter vejret, men det er skønt når man tager tre point med hjem.
Uhre er heller ikke bleg for at rose holdkammeraterne, efter en kamp hvor gameplanen lykkedes efter bogen.
- Det er aldrig nemt at spille heroppe, det må man rose Nordsjælland for, men det gik som det skulle og vi tager sejren med hjem, afslutter en glad Uhre.
Se hele interviewet med Uhre på Brøndby Indefra.
Foto: Getty Images.