Forårets sidste landskampspause er slut, og der skal igen kigges mod Superligaen, hvor Mesterskabsspillet starter på fredag med en hjemmekamp mod OB.
Men inden vi når så langt, tager vi lige et hurtigt kig på de fem landsholdsspillere, der var på opgave for deres respektive nationer.
Paulus Arajuuri
Det blev til to gange fuld spilletid til den store finne, der med landsholdet mødte Italien og Armenien. Den første kamp tabte Arajuuri og co. med 2-0, mens Armenien blev besejret med samme cifre. De to kampe placerer Finland på fjerdepladsen i EM-kvalifikationsgruppe J, dog med samme pointtal som nummer to i gruppen.
Hjörtur Hermannsson
Også for Hermannssons Island blev det til en sejr og et nederlag med 2-0 over Andorra og 0-4 til verdensmestrene fra Frankrig. Begge kampe blev dog med Hermannsson på bænken.
Besar Halimi
Kosovos landshold var på nippet til at besejre Danmark i en venskabskamp, hvor Besar Halimi stod for assisten til 1-0-målet. Kampen endte dog 2-2, da Danmark udlignede dybt inde i overtiden.
Det blev også til en EM-kvalifikationskamp for Kosovo. Det var mod Bulgarien, hvor Besar Halimi blev skiftet ind med et lille kvarter tilbage af 1-1-kampen.
Joel Kabongo
U21-landsholdet fik prøvet kræfter med Belgien og Frankrig, og det blev til to sejre. Kabongo blev skiftet ind efter 78 minutter og var med til at vende et truende nederlag til en sejr på 3-2 mod de belgiske gæster. Sejren over Frankrig blev uden spilletid til Kabongo, der sad over med en lille skade. Han er dog med i fuld træning med Superliga-truppen i dag.
Nikolai Laursen
U20-landsholdet endte med at tabe med 1-0 til Rumænien. Nikolai Laursen var med fra start, men det lykkedes desværre ikke for ungdomslandsholdet at få svaret på den rumænske scoring i første halvleg, der endte med et blive sejrsmålet.
Foto: Getty Images