OB - Brøndby IF
Natur Energy Park
21. runde (Grundspillet) 3F Superligaen
Dommer: Morten Krogh
Kickoff: Søndag 14. marts kl. 16:00
TV: Canal 9
Liveupdate: BrondbyLive på Twitter
Superligaform
Brøndby IF: V-U-T-V-V
OB: T-U-V-U-U
Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
08.11.2020 Brøndby IF 3-1 OB
16.02.2020 OB 1-2 Brøndby IF
28.07.2019 Brøndby IF 3-2 OB
25.05.2019 OB 0-2 Brøndby IF
29.03.2019 Brøndby IF 2-2 OB
Karantæne
Ayo Simon Okosun, OB
Karantæne ved næste advarsel
Lasse Vigen Christensen, Brøndby IF (ved mild forseelse)
Jesper Lindstrøm, Brøndby IF (ved mild forseelse)
Andrija Pavlovic, Brøndby IF (ved middel forseelse)
Morten Frendrup, Brøndby IF (ved grov forseelse)
Oliver Lund, OB (ved grov forseelse)
Jeppe Tverskov, OB (ved grov forseelse)
Vinkler om kampen
Det er Superliga-kamp nr. 88 mellem OB og Brøndby IF. Statistikken siger 41 sejre til Brøndby IF, 26 uafgjorte og 20 nederlag samt en målscore på 121-78 set med Brøndby IF’s øjne.
Skulle der bliver scoret på søndag, vil den første træffer være mål nummer 200 i Superliga-kampene mellem Brøndby IF og OB.
Brøndby IF har 42 gange mødt OB på udebane i Superligaen. Her er 19 kampe endt med Brøndby-sejr, 13 sluttet uafgjort og 10 gange har fynboerne vundet. Målscoren i Odense er 53-34 i Brøndbys favør.
Brøndby IF er kommet sejrrigt ud af de fire seneste Superliga-kampe mod OB, senest i november 2020. Hvis det igen bliver til en sejr over OB, vil det være første gang nogen sinde, at Brøndby IF vinder fem Superligakampe i træk mod OB.
Ud af de 87 tidligere Superliga-kampe mod OB har Brøndby IF scoret først i 50 tilfælde, hvilket har resulteret i 37 sejre, ni uafgjorte og fire nederlag. Omvendt har OB scoret kampens første mål i 28 tilfælde, hvilket har givet Brøndby IF fire sejre, otte uafgjorte og 16 nederlag.
Brøndby IF har spillet fire Superliga-kampe på datoen 14. marts. En af dem blev vundet med 3-2, endda over FC København tilbage i 1999, men de øvrige tre er tabt til henholdsvis Vejle i 1997 (0-3), Esbjerg fB i 2004 (1-6) og FC København i 2010 (0-2).
Tælles der clean sheets i denne sæson fører OB med 5-4 over Brøndby IF.
Som regel er anden halvleg den mest målrige i Superligaen, men det er langt fra tilfældet i Superliga-kampene mellem Brøndby IF og OB. Der er scoret 199 mål i de indbyrdes opgør indtil videre – og de er fordelt 111-88 på hhv. første og anden halvleg.
10 af de 199 mål er scoret i det 90. minut, det målrigeste minuttal, og derudover er det næstfarligste minuttal det 8. minut, hvor der er scoret syv gange,
Der er blevet udvist 18 spillere i Superliga-kampene mellem Brøndby IF og OB. 10 af dem har været OB-spillere og de resterende otte logisk nok spillere fra Brøndby IF.
Søndagens modstandere fra OB er den klub i Superligaen med flest røde kort. 86 gange er en OB-spiller blevet udvist. AGF er nummer to på listen med 78 røde kort, mens Brøndby IF med 70 udvisninger deler 3. pladsen med FC København.
Sejren over FC København i søndags var for øvrigt Brøndby IF’s sejr nummer 500 i Superligaen.
Skulle kampen mod OB ende uafgjort, vil det være uafgjort nummer 250 for de blå-gule i Superligaen.
Den spiller med flest optrædener i Superliga-kampene mellem Brøndby IF og OB er Per Nielsen, han medvirkede i dette opgør i hele 36 Superliga-kampe. De næste på listen er Mogens Krogh (33) og Michael Hemmingsen (32).
Dommerne
Søndagens dommer er den 32-årige Morten Krogh – og kampen på søndag vil være hans Superliga-kamp nummer 75.
Ud af Morten Kroghs første 74 Superliga-kampe har otte af dem haft deltagelse af Brøndby IF. To af dem er endt med Brøndby-sejr, mens de resterende seks opgør er fordelt ligeligt på uafgjorte og nederlag.
Det er første gang Morten Krogh dømmer Brøndby IF mod OB i Superligaen.
Foto: Getty Images