- Det var stenhårdt arbejde i langt det meste af kampen, og vi viser den kynisme, som jeg synes, vi har manglet lidt tidligere i Mesterskabsspillet. Det er dét, som afgør det til vores fordel i dag, lød det efter kampen fra cheftræner Martin Retov.
- Vi ændrer vores organisering defensivt midt i første halvleg, og derefter står vi godt. Der bliver ryddet op, og spillerne sætter sig igennem. Det har været vigtigt for os, at den defensive struktur er blevet væsentlig forbedret, og det har vi arbejdet på løbende og i sær i anden halvleg i dagens kamp, lykkes vi godt. OB lægger et stort pres på os i jagten på fjerdepladsen, så det var tilfredsstillende at se, det lykkedes defensivt - i sær i anden halvleg.
Mikael Uhre kom ind fra bænken og scorede derefter til 2-0, hvilket glæder Retov.
- Det er super, at Uhre kommer ind og scorer. Det er vigtigt, at vi har folk fra bænken, som kan bidrage.
Sejren betyder, at vi skal spille Europa Playoff-opgør hjemme på Brøndby Stadion. Og cheftræneren ser naturligvis frem til kampen.
- Nu handler det om at få alle mand klar til at levere en sidste mandefolkepræstation og slutte sæsonen af med et brag af en kamp på Brøndby Stadion, hvor jeg er sikker på, at der venter os en fantastisk kulisse.
Få mere information om fredagens kamp her.
Foto: Getty Images