1. JANUAR 2009 kl. 13:01
4. etape - 1989-1990
Siddepladser til folket
Brøndbys bedrifter i de europæiske turneringer bliver stadig mere imponerende. Af mange forskellige årsager er Brøndby stadion ikke gearet til succesen udenfor den bedste hjemlige række. Idrætsparken i København må gang på gang tages i brug til de store kampe - til irritation for mange i Brøndby IF.
I 1990 er der endelig udsigt til lidt lindring. Borgmester Kjeld Rasmussen indvier den nye Combi-tribune på Brøndby stadion med en brandtale om store drømme og korpsånd. Tribunen er bygget ovenpå den allerede eksisterende stå-tribune, der er blevet overdækket og har fået en ekstra kapacitet på et par tusinde siddende tilskuere oppe under taget. Samtidig bliver toiletforholdene betydeligt bedre for folk, som opholder sig på dén tribune.
Glæden er naturligvis til at få øje på, især fordi selve banen nu er Danmarks største. Løbebanen er væk! Brøndby er en kommune med masser af opgaver at løse, men næppe nogen anden begivenhed har i dén grad sat sindene i kog hos borgerne. En sand hagl af læserbreve i lokalaviserne, rystede kommunalbestyrelsesmedlemmer og en meget offensiv atletikklub giver en cocktail med masser af smag. En smuk, klassisk historie om den lille, der bliver trynet af den store med alle vennerne. Det hele ender med, at atletikklubben får et helt nyt atletikstadion blot 1000 meter fra Brøndby stadion. Sindene falder til ro, ingen har tilsyneladende tabt den følelsesladede episode - åbenbart end ikke de borgere, der må betale seks millioner kroner for det endelige kompromis.
Umiddelbart efter indvielsen af Combi-tribunen kan stadion igen byde gæster velkommen med en fornyelse. Denne gang har sponsorerne, hårdt tiltrængt, fået lounge-faciliteter, og Brøndby stadion får installeret sin første tyverialarm. Byggeriet bliver udført udenpå den eksisterende hovedtribune, og syner kun af noget, når man står udenfor stadion.
Betydningen af loungerne, der uden tvivl var de flotteste i landet, er imidlertid enorm. Sponsorer vælter ind, og understreger for alvor, at klubbens ide om at de rigtige rammer vil skabe en symbiose mellem holdet, tilskuerne og sponsorerne - et selvforstærkende forhold - holder stik. De økonomiske og sportslige resultater samt det konstant stigende tilskuertal taler et helt klart sprog. Rammerne betyder noget. For resten, koden til den første tyverialarm, som altså sikrede sponsorloungerne mod indbrud, var 0-3-1-1-1-9-9-0 - den dato, hvor de blev indviet i forbindelse med en kamp mod B 1903.
Brøndbys bedrifter i de europæiske turneringer bliver stadig mere imponerende. Af mange forskellige årsager er Brøndby stadion ikke gearet til succesen udenfor den bedste hjemlige række. Idrætsparken i København må gang på gang tages i brug til de store kampe - til irritation for mange i Brøndby IF.
I 1990 er der endelig udsigt til lidt lindring. Borgmester Kjeld Rasmussen indvier den nye Combi-tribune på Brøndby stadion med en brandtale om store drømme og korpsånd. Tribunen er bygget ovenpå den allerede eksisterende stå-tribune, der er blevet overdækket og har fået en ekstra kapacitet på et par tusinde siddende tilskuere oppe under taget. Samtidig bliver toiletforholdene betydeligt bedre for folk, som opholder sig på dén tribune.
Glæden er naturligvis til at få øje på, især fordi selve banen nu er Danmarks største. Løbebanen er væk! Brøndby er en kommune med masser af opgaver at løse, men næppe nogen anden begivenhed har i dén grad sat sindene i kog hos borgerne. En sand hagl af læserbreve i lokalaviserne, rystede kommunalbestyrelsesmedlemmer og en meget offensiv atletikklub giver en cocktail med masser af smag. En smuk, klassisk historie om den lille, der bliver trynet af den store med alle vennerne. Det hele ender med, at atletikklubben får et helt nyt atletikstadion blot 1000 meter fra Brøndby stadion. Sindene falder til ro, ingen har tilsyneladende tabt den følelsesladede episode - åbenbart end ikke de borgere, der må betale seks millioner kroner for det endelige kompromis.
Umiddelbart efter indvielsen af Combi-tribunen kan stadion igen byde gæster velkommen med en fornyelse. Denne gang har sponsorerne, hårdt tiltrængt, fået lounge-faciliteter, og Brøndby stadion får installeret sin første tyverialarm. Byggeriet bliver udført udenpå den eksisterende hovedtribune, og syner kun af noget, når man står udenfor stadion.
Betydningen af loungerne, der uden tvivl var de flotteste i landet, er imidlertid enorm. Sponsorer vælter ind, og understreger for alvor, at klubbens ide om at de rigtige rammer vil skabe en symbiose mellem holdet, tilskuerne og sponsorerne - et selvforstærkende forhold - holder stik. De økonomiske og sportslige resultater samt det konstant stigende tilskuertal taler et helt klart sprog. Rammerne betyder noget. For resten, koden til den første tyverialarm, som altså sikrede sponsorloungerne mod indbrud, var 0-3-1-1-1-9-9-0 - den dato, hvor de blev indviet i forbindelse med en kamp mod B 1903.
