Efter en godkendt fjerdeplads i den forgangne sæson hed opgaven for Thomas Franks mandskab en top 3-placering i den kommende sæson. For at fortsætte genrejsningen af Brøndby IF begyndte sportsdirektør Per Rud at rette til i truppen for at opnå målsætningen.
Simon Makienok blev solgt til italienske Palermo, mens Quincy Antipas skiftede til en anden gul trøje i form af Hobros. Daniel Stenderup blev solgt til Esbjerg, og lejekontrakten med Kenneth Zohore ophørte. Med sig ud af transfervinduet tog de Khalid Boulahrouz, Oke Akpoveta, Franck Semou, Michael Tørnes og Bram Verbist. Deres kontrakter enten udløb eller blev ophævet for at skabe plads til nye ansigter i truppen.
På Brøndby Stadion skulle der findes sange til nye spillere som Elbasan Rashani, Fredrik Semb Berge, Teemu Pukki og Holmbert Fridjonsson. Nye sange skulle der dog ikke til for transfervinduets helt store bomber. Det var nemlig to spillere, der var med til at vinde Brøndby IF’s seneste mesterskab i 2005, nemlig Johan Elmander og landsholdsanfører Daniel Agger.
Aggers beslutning om at forlade Liverpool FC og tage hjem til Brøndby IF gav et kæmpe løft til alle i og omkring klubben, og troen på egne evner blev løftet i klubben.
Med mange nye ansigter i truppen begyndte dele af pressen at kritisere Brøndby IF for at fravige konceptet med at satse på egne talenter. Det var dog en noget unuanceret kritik, da spillere som Riza Durmisi, Dario Dumic, Frederik Holst og Andrew Hjulsager var gennemgående navne i Thomas Franks startopstillinger. Dertil kom Daniel Agger og anfører Thomas Kahlenberg, der måske ikke er unge talenter, men stadig er spillere, som udspringer fra Brøndby IF’s egne rækker.
I efteråret havde Brøndby IF svært ved at få stabilitet i præstationerne, der svingede fra et højt topniveau til et ligeså lavt bundniveau. For eksempel blev FC Nordsjælland besejret 3-0 på Farum Park, mens det omvendt blev til to gange nul point mod oprykkerne fra Hobro med nederlag på henholdsvis 2-0 og 3-0.
Heldigvis var der ikke mange hold, der i efteråret 2014 kunne prale af at være stabile. Kun de senere mestre fra FC Midtjylland buldrede af sted i toppen, mens Silkeborg formåede at komme igennem efterårets 17 kampe uden at vinde en eneste gang.
Dermed kunne Brøndby IF trods store udsving på formbarometeret overvintre på en fjerdeplads med kun fem point op til FC København på andenpladsen og fire point til tredjepladsen, hvor Randers FC havde lagt sig til rette.
Målsætningen om en top 3-placering var med andre ord inden for rækkevidde, men det ville kræve mere stabilitet i præstationerne. Derfor var det på indgangssiden et meget stille transfervindue i vinteren 2015, hvor kun den svenske back Johan Larsson kunne trække i Brøndby-trøjen.
Mikkel Thygesen, Michael Almebäck og Fredrik Semb Berge havde svært ved at få spilletid i efteråret, og derfor hjalp klubben dem videre. Thygesen fik ophævet sin kontrakt og skiftede derfor på en fri transfer til Hobro, mens Almebäck og Semb Berge blev lejet ud til henholdsvis Esbjerg og norske Molde.
Det stille transfervindue gav cheftræner Thomas Frank ro til at arbejde med sit hold uden at skulle rokere alt for meget rundt på pladserne og i truppens hierarki.
Foråret startede med en svær tur til Aalborg Stadion, men det blev en kamp som foregik fuldstændig på Brøndbys præmisser. Chancerne til en sejr var store, og det havde været mere end fortjent, hvis Brøndby havde taget alle tre point. Desværre viste fodboldguderne sig fra deres knap så pæne side, da AaB scorede til slutresultatet 1-0 i dommerens tillægstid.
Alle tal fra kampen viste et gedigent overtag til Brøndby IF på nær det allervigtigste sted – på måltavlen.
Indsatsen gav dog store løfter for resten af forårssæsonen og det kommende opgør, hvor topholdet FC Midtjylland kom på besøg på Brøndby Stadion. Igen gik Brøndby IF ud og imponerede spillemæssigt, men endnu en gang måtte man gå fra banen uden en sejr – denne gang fik man dog det ene point, da opgøret sluttede 1-1.
FC København var næste modstander i den svære opstart i foråret, og Brøndby IF fortsatte de spillemæssigt gode takter i Parken. Desværre endte det med en sejr på 3-1 til hjemmeholdet. Det var ikke et retvisende resultat, men faktum var nu, at trods spillemæssigt rigtigt gode indsatser stod Brøndby IF tilbage med et enkelt point efter tre kampe.
Det var ikke den start og march mod medaljer, som klubben havde håbet på, men bøtten skulle snart vende.
Modet forblev højt hos Thomas Frank og hans stab. Spillerne leverede på alle parametre, men manglede det sidste held. Derfor var det også med høje forventninger, at Brøndby mødte OB på Brøndby Stadion.
Modsat de tre første kampe var spillet dog dalet et niveau, men resultatet blev endelig leveret. Forårets første sejr kom i hus via scoringer af den nyindkøbte back Johan Larsson og Teemu Pukki. Det var en forløsning for alle, og i fire kampe kørte truppen på uden at tabe. Det blev til tre sejre og en uafgjort (mod FC København på Brøndby Stadion).
Så var det tid til revanche fra efteråret. Hobro var næste modstander, og nu skulle det bevises, at de to nederlag mod Hobro var ude af systemet, og hjemme på Brøndby Stadion skulle oprykkerne sættes på plads. Det blev dog endnu en fuser, og Hobro kunne forlade Vestegnen med tre point og en sejr på 1-0 i bagagen.
Thomas Frank forlangte et straks svar fra sine spillere – og det fik han. Et langt et af slagsen endda. FC Vestsjælland blev slået med 4-0, og ugen efter tog Brøndby til Odense og slog OB 2-0. Faktisk formåede holdet at køre helt frem til sidste spillerunde uden at tabe igen. Det blev til to uafgjorte på vejen mod AaB og Randers. Kampen i Randers sikrede Brøndby IF bronzen via et frispark fra Riza Durmisi i kampens sidste minut.
Sæsonens målsætning om en top 3-placering var i hus, og kun sidste kamp – hjemme mod Esbjerg – manglede, før spillere og fans kunne gå på sommerferie. Festen fusede dog en anelse ud, da gæsterne nappede de tre point, men trods et lidt ærgerligt punktum for sæsonen kunne spillere og trænere trække stikket ud og lade op til sæsonen 2015/16.
