Vinterpausens komme signalerer ofte udskiftninger blandt spillerne i de bedste danske fodboldklubber, og oven på et efterår der ikke levede op til de forventninger, man med rette kunne have til Brøndby IF, blev alle kanoner kørt i stilling for at sikre de forstærkninger, der skulle medvirke til at få skuden på ret køl.
Efteråret var sluttet med et nederlag i Randers, og placeringen på den aktuelle 7. plads i rækken fortalte alt om, at det havde været et sløjt efterår. En del af æren blev reddet, da Brøndby IF sikrede sig videre deltagelse i 2007 i Royal League. En af de største udfordringer for Brøndby IF's førstehold var de mange skader, der gennem en længere periode havde plaget holdet - alene af den årsag var vinterpausen tiltrængt.
Allerede d. 2. januar kunne sportschef Anders Bjerregaard præsentere et nyt ansigt i truppen. Fra Coventry i England kom den tidligere U-21 landsholdsspiller Mikkel Bischoff til for at forstærke det hårdt prøvede Brøndby-forsvar. Købet af Stephan Andersen var allerede på plads, og sammen med oprykning af de unge talenter David Williams og Marc Olsen var holdet på vej til at blive styrket på flere vitale pladser. Det blev dog ikke holdet, der kom til at tage avisernes overskrifter, men derimod et bemærkelsesværdigt trænerskifte. Efter kun et halvt år på posten valgte cheftræner René Meulensteen i fælles forståelse med Brøndby IF at vende tilbage til England. Den tidligere Manchester United reserveholdstræner havde på baggrund af en svær periode, både på, men ikke mindst uden for banen, valgt at stoppe som cheftræner i Brøndby IF. Et hårdt slag fra årets start, men hjælpen stod klar i kulissen; træner for Brøndby IF's U-trup, Tom Køhlert, stod klar til at overtage ligesom tidligere, da klubben havde mest brug for det. Budskabet fra den nye træner var klart; Brøndby IF skulle tilbage i toppen af dansk fodbold. Det var ambitionen.
Det var dog langt fra slut med nyheder om holdet. Kun halvanden uge inde i det nye år kunne hjemmesiden brondby.com annoncere, at den zambiske landsholdsspiller, Chris Katongo, havde skrevet under på en 4-årig aftale med Brøndby IF. Den talentfulde angriber var ombejlet af flere større klubber, men i sidste ende faldt Chris Katongos valg på Brøndby IF; ikke mindst på grund af klubbens støtte, da hele det zambiske fodboldlandshold i 1993 blev dræbt ved et tragisk flystyrt.
Sydlig optimisme
Midt i januar kunne førsteholdstruppen så tage sydpå mod det traditionelle træningsophold i Spanien. Mens spillerne nød 28 graders varme, kunne Brøndby IF hjemme på Vestegnen præsentere planerne om den mest luksuriøse VIP Lounge i Norden i det fortsatte arbejde med at udbygge Brøndby Stadion.
Optimismen begyndte så småt at spire i de kolde januardage, hvor de positive nyheder kom i en lind strøm fra Spanien. Optakten var god, og den nye cheftræner Tom Køhlert varslede, at det ville blive et andet Brøndby-hold, end vi havde set i efteråret. Mest overraskende var en ny spiller i forsvarskæden. Den hurtige fløj, Thomas Rasmussen, var i løbet af vinteren blevet omskolet til en plads som venstre back og havde gjort det så godt i træningslejren, at der ikke var tvivl om, at den nye mand i forsvaret var fundet.
Når der kommer spillere den ene vej, må der spillere den anden vej. Casper Ankergren valgte at drage mod det engelske - nærmere betegnet
Leeds - på en lejekontrakt, der samtidig gav
Leeds mulighed for at købe målmanden, når sæsonen sluttede. Stefan Schmidt fik mulighed for at skifte til Silkeborg IF, da hans kontrakt med de blå-gule udløb.
Med februars komme kunne Brøndby IF spille sin første træningskamp på dansk jord, eller rettere sagt kunststof. 1. divisions duksehold fra Lyngby BK gæstede Brøndby IF's nye kunststofbane og vandt i en ganske underholdende kamp, men hjemmeholdet viste ganske gode takter. Værst var det at Thomas Rasmussen måtte lade sig udskifte i første halvleg med en knæskade, der skulle vise sig at holde den nye forsvarsspiller ude i lang tid.
SAS Ligaen startede op efter vinterpausen den 11. marts med hjemmekamp på Brøndby Stadion, og det blev noget af en ligadebut for Chris Katongo. Med to mål sikrede han Brøndby IF en god start på den sidste halvdel af sæsonen og sig selv et boost af selvtillid.
Ugen efter stod Brøndby IF på en af de nærmest forheksede baner i det jyske, hvor det havde vist sig at være næsten umuligt for de blå-gule at hive en sejr hjem. Denne gang bød Viborg FF sig til, og ganske som sædvanligt - fristes man til at sige - måtte Brøndby IF tage til takke med uafgjort 1-1. Dette blev begyndelsen på en spøjs stime, hvor Brøndby IF i den efterfølgende hjemmekamp tævede Vejle BK med 4-0, heraf tre straffespark, for derefter igen at spille 1-1 i Esbjerg. I den efterfølgende kamp blev det til 3-0 over Randers FC på Brøndby Stadion. Alt i alt en illustration af hvilket fort Brøndby Stadion var og af det kompleks Brøndby IF havde på udebane.
Royal League
Ud over den hjemlige SAS Liga levede Brøndby IF videre i Royal League. Første vigtige kamp blev spillet den 11. februar, hvor Royal League startede op igen efter vinterpausen. F.C. København tog imod i Parken, men med en flot kollektiv indsats, god debut til Chris Katongo og et enkelt mål af Martin Ericsson kunne Brøndby IF bevise, at tingene gik i den rigtige retning. Allerede en uge senere var der returkamp på Brøndby Stadion, hvor Brøndby IF måtte indkassere et 1-3 nederlag, men på trods af den tabte kamp var de blå-gule klar til kvartfinalen i den nordiske turnering efter at have samlet nok point i gruppespillet. Modstanderen var Brann der for alvor blev sat på plads af et velspillende Brøndby-hold, der med en 3-0 sejr ikke efterlod nogen tvivl om, hvem der skulle videre i turneringen. Størst bifald fik Chris Katongo da han viste, hvordan man fejrer et mål. En serie flikflak og en afsluttende saltomortale viste, hvordan man fejrer den første scoring i gult og blåt.
I semifinalen blev OB sendt ud af turneringen efter forlænget spilletid, og dermed var der lagt op til finalekamp mellem Brøndby IF og F.C. København på Brøndby Stadion den 15. marts. Finalen blev aldrig den store spillemæssige oplevelse, men til gengæld var der gnist og fight fra start til slut. Kampens eneste mål var da også et produkt af fighten. Mark Howard blev revet omkuld i F.C. Københavns straffesparksfelt, og dommeren dømte korrekt et straffespark, som Martin Ericsson sikkert tog sig af. Trods massivt pres fra gæsterne stod Brøndby imod, og anfører Per Nielsen kunne hæve pokalen i den fælles nordiske turnering.
I SAS Ligaen måtte Brøndby IF midt i april indkassere det første liganederlag efter vinterpausen. I Aalborg var holdet ellers foran med 2-1 ved pausen. Morten Duncan Rasmussen havde mulighed for at score for 4. kamp i træk og samtidig score Brøndby IF's mål nr. 1.000 i den bedste række. Men lige lidt hjalp det. Brøndby IF blev sendt hjem med et 3-2 nederlag.
Mønsteret fortsatte med en hjemmebanesejr over Viborg, hvor holdet med 3-1 rejste sig efter Aalborg-kampen. Som en yoyo måtte Brøndby IF meget overraskende erkende, at hjemme er bedst. Men det ikke er ensbetydende med, at ude er godt. Den følgende kamp i Vejle blev en katastrofe med et 3-0 nederlag. Vejle BK var i princippet allerede rykket ned og burde derfor være en overkommelig opgave, men Brøndby-holdet faldt helt igennem og bekræftede endnu engang for fodbold-Danmark, at holdet bare ikke kunne vinde i Jylland.
Nu vi er ved gentagelserne, kan man opsummere resten af sæsonen på samme måde. Den efterfølgende kamp rejste holdet sig på hjemmebane, hvorefter uafgjort eller et nederlag ventede på udebane. Det eneste der adskilte sig var da F.C. København vandt 1-0 på Brøndby Stadion. Dermed så Liga-afslutningen således ud:
29. april Brøndby IF - Esbjerg fB 2-1
06. maj FC Nordsjælland - Brøndby IF 3-3
09. maj Brøndby IF - F.C. København 0-1
12. maj FC Midtjylland - Brøndby IF 1-1
20. maj Brøndby IF - OB 1-0
24. maj Silkeborg IF - Brøndby IF 2-1
27. maj Brøndby IF - AC Horsens 2-0
Ministerbesøg
Sommeren bød på mere end skuffelser på udebane og sejre på hjemmebane. Endnu en minister havde opdaget Brøndby IF's indsats for integration i lokalområdet og gæstede Brøndby Stadion. Integrationsminister Rikke Hvilshøj oplevede Brøndby IF fra den bedste side, da hun så Brøndby IF vinde 2-1 over Esbjerg og samtidig fik præsenteret Brøndby IF's integrationsprojekt "Fra bænken til banen", der på daværende tidspunkt havde skaffet mere end 400 nydanskere arbejde eller praktik.
Trods Brøndby IF's manglende succes kunne angriber Morten Duncan Rasmussen glæde sig over en plads på det danske A-landshold, hvor han sammen med målmand Stephan Andersen kunne se frem til kampen mod svenskerne den 5. juni.
Samlet set blev forårssæsonen en skuffelse for de blå-gule. Holdet fik ikke den afslutning, man havde håbet på, og cheftræner Tom Køhlert fik ofte sat tålmodigheden på en alvorlig prøve, da han i flere omgange kunne se holdet falde sammen på en måde aldrig før set i Brøndby IF's historie. Tom Køhlert opsummerede da også sæsonen, da han evaluerede:
Vi har været igennem det hele. Vi fik alle roserne, så længe vi vandt, og mærkede straks uroen og presset, da vi tabte. Jeg havde selvfølgelig håbet, at vi kunne sidde her og vurdere en forårssæson, hvor vi var nået lidt længere i udviklingen, end tilfældet er, men det kan ikke overraske nogen, at vi stadig har meget at arbejde med. Men man kan sige, at jeg har fået nogle meget tydelige svar, og vi ved ret præcist, hvad vi har af udfordringer foran os.
Sæsonen sluttede med en meget skuffende 6. plads i SAS Ligaen, med kun 13 sejre, 10 uafgjorte kampe og helt uhørt 10 nederlag. Det skal pointeres, at det blev en sæson, hvor det ikke en eneste gang lykkedes for Brøndby IF at vinde på udebane.
"Magic" tilbage
Midt i maj kunne sportschef Anders Bjerregaard byde en gammel og elsket kending velkommen tilbage til Brøndby-holdet. Peter "Magic" Madsen blev hentet fra tyske FC Köln og blev modtaget med åbne arme af fans, da han vendte tilbage til barndomsklubben.
Efter forårssæsonen kunne Per Bjerregaard se tilbage på den værste sæson nogensinde i Brøndby IF's historie i den bedste række, da han gjorde status i Brøndby IF's avis, Fodbold i Brøndby:
- Det er en surrealistisk tanke, at Brøndby IF er gået gennem en hel sæson uden at vinde på udebane. Det havde jeg aldrig nogensinde i min vildeste fantasi forestillet mig. Jeg er enig i, at det sportsligt har været den værste sæson, siden vi rykkede op i 1982. Nu nytter det bare ikke at hænge ved den forgangne sæson længere. Vi bliver nødt til at se fremad, og det er vi i fuld gang med.
Hvad herrerne ikke formåede, klarede Brøndby IF's kvinder til gengæld. For andet år i træk hentede Brøndby IF de tre titler; DM, inde og ude samt pokaltitlen. Dermed endnu en fænomenal sæson for Brøndby IF's kvinder der virker uovervindelige; et udtryk for benhårdt arbejde på elitesatsningen på kvindeside i Brøndby IF.
Ny sæson
Sommeren gik med sommerkampe og klargøring til den næste sæson. Endnu et par nye ansigter trådte til, da islandske Stefan Gislason og Tobias Mikkelsen fra Lyngby BK blev præsenteret. Holdet var ved at tage form og viste da også klasse, da det blev til en 2-1 sejr i træningskampen mod Auxerre og Thomas Kahlenberg på Brøndby Stadion.
Midt i juli gik startskuddet til en ny sæson, og første kamp var på udebane i det jyske. Til trods for en god kamp gik det som så mange gange før i Jylland, hvor Brøndby IF måtte tage hjem med et ærgerligt 1-0 nederlag. Ikke den bedste start på den sæson, hvor skuden skulle vendes og Brøndby IF tilbage i toppen. Den efterfølgende kamp mod FC Nordsjælland på Brøndby Stadion skulle vise sig at blive lige så ærgerlig. På trods af 2-0 føring ved pausen endte kampen uafgjort 2-2.
Helt galt gik det i den efterfølgende kamp mod FC Midtjylland i Herning, hvor Brøndby IF fik en reel afklapsning og helt uhørt tabte 5-0. 1 point efter tre kampe var utilfredsstillende, og derfor blev den kommende kamp mod oprykkerne fra Lyngby BK meget vigtig. Inden var det dog tid til en træningskamp; mægtige Chelsea FC var kommet til byen. Kampen viste på ingen måde de problemer, vi ellers havde været vidne til, men klasse fornægter sig ikke. Didier Drogba kunne med to scoringer sætte punktum for en velspillet og opløftende træningskamp.
Ved den følgende kamp på hjemmebane fik de hårdt prøvede supportere endelig en 3-0 sejr over oprykkerne fra Lyngby BK. Det var ingen prangende kamp. Længe så det ud til, at kampen skulle ende 0-0, men mod slutningen blev Brøndby IF's vedholdende spil belønnet med tre hurtige mål.
I den næste kamp på udebane i Viborg spillede Brøndby IF sin bedste halvleg i mands minde efter at have været bagud, og sikrede dermed et enkelt point i form af et 1-1 resultat. Samtidig stod det klart, at mentale barrierer gjorde, at spillet i visse kampe aldrig kom til at flyde. Oftest resulterede det i to skridt frem og ét tilbage, hvilket kom til udtryk i den efterfølgende kamp, hvor AGF med en overtidsscoring på Brøndby Stadion vandt en meget vigtig sejr. For Brøndby IF var det et tegn på, at noget var helt galt.
Som en ekstra ressource til det hårdt prøvede trænerteam trådte den tidligere Brøndby-spiller Henrik Jensen til, for at bidrage med sine kompetencer til at rejse holdet igen. Første chance var i pokalkampen mod Allerød, der på hjemmebane tabte 4-1 til de blå-gule, der dermed kunne holde liv i pokaldrømmene. Der var ingen tvivl om, at pokalturneringen var endog meget vigtig. Uden point i SAS Ligaen var en pokalsejr et krav for at kvalificere sig til europæisk fodbold i den kommende sæson.
Samtidig med glæden over at være videre i pokalturneringen kunne Brøndby IF præsentere en ny spiller i klubben. Den svenske landsholdsspiller Samuel Holmén tiltrådte med det samme for at styrke midtbanen, hvor den unge svensker havde vist stor klasse i det svenske gennem lang tid. En klar forstærkning var en realitet. Det betød dog også, der var mange om buddet på midtbanen, hvilket fik Marcus Lantz at til skifte til Helsingborg IF efter 86 kampe for Brøndby IF.
Ikke kun det sportslige skabte avisforsider. Igennem længere tid havde rygter om potentielle investorer i Brøndby IF huseret i danske medier. Endelig kom det frem, at en gruppe med Peter Schmeichel i front ønskede at skyde et millionbeløb i klubben mod at få bestemmende indflydelse. Dette fik Per Bjerregaard til at fremrykke en ledelsesrokade og trække sig som administrerende direktør for i stedet at blive bestyrelsesformand. Ole Palmå blev konstitueret administrerende direktør. Per Bjerregaard udtalte om ændringen til brondby.com:
- Oprindeligt var det intentionen, at gennemføre rokaden i forbindelse med den ordinære generalforsamling i 2008, men med den nuværende sportslige situation in mente, ser vi behov for at skabe klarhed omkring selskabet af hensyn til klub, aktionærer og samarbejdspartnere. Der er brug for ro omkring selskabet, og det vigtige er at finde en ny administrerende direktør. I den forbindelse er det unægteligt en fordel, at vi nu kan annoncere og få den bedst mulige kandidat, som skal føre selskabet videre de næste mange år.
På det sportslige plan stod OB som næste store opgave i SAS Ligaen. Kampen bød på debut til Samuel Holmén på Brøndby Stadion, hvor han gav prøver på, hvad han står for med fight og hårdt løbearbejde fra start til slut. Peter Madsen bragte Brøndby IF foran, men kampen sluttede uafgjort 1-1. Det samlede indtryk var dog, at Brøndby IF havde spillet lige op med et hold, der på papiret var langt foran. To svære kampe ventede, først udekamp i Aalborg, som Brøndby IF "traditionen tro" tabte med 3-0, hvorefter F.C. København kom til Brøndby Stadion.
Inden da kunne Brøndby IF's ledelse dog melde ud, at sagen om investorgruppen var lukket, allerede inden den kom i gang for alvor. Seriøsiteten omkring projektet nåede aldrig meget længere end til en dialog i medierne, og med urealistiske krav for at indgå i et samarbejde var det ikke svært for Brøndby IF's ledelse at afvise investorgruppen.
Kampen mod F.C. København var en kamp mellem top og bund. På grund af karantæne og skader måtte Brøndby IF stille op med unge Randrup og Berthelsen i midterforsvaret. De to talenter spillede over al forventning og fik gang på gang lukket af for gæsternes giftige angribere. De kunne dog ikke forhindre Hjalte Nørregaard i at score et enkelt mål, og da Brøndby IF ikke formåede at score, endte det med et hjemmebanenederlag med æren i behold. Der blev kæmpet bravt af samtlige spillere. Uden for banen gik karantæneramte Per Nielsen ned på Faxe-tribunen og styrede med megafon slagets gang på supporterside. Trods nederlaget var der masser at bygge videre på inden den vigtige pokalkamp mod Silkeborg.
Mere end ét år var der gået uden at Brøndby IF havde formået at vinde i Jylland. Nu var opgaven enkel. Al forhåbning om europæisk deltagelse i 2008 stod og faldt med pokalkampen mod Silkeborg og dermed det tilsyneladende umulige - en sejr i Jylland. I starten af 2. halvleg bragte Martin Retov Brøndby IF foran. Med blot et kvarter igen udlignede Silkeborg. Dermed var alting klart til endnu et nederlag som så mange gange før. Thomas Rasmussen ville det dog anderledes, da han to minutter før tid bragede et langskudsmål i kassen til enorm jubel hos alle med blå-gult hjerte.
Den efterfølgende kamp var også i Jylland, men her måtte Brøndby IF trods en god anden halvleg nøjes med uafgjort 1-1. Dog havde holdet vist, at det kunne lade sig gøre at vinde i Jylland i pokalturneringen, og derfor var det stadig vigtigt at forfølge en sejr i SAS Ligaen i Jylland. Den næste chance for at opnå dette var i Viborg, hvor de grønblusede kæmpede en brav kamp for overlevelse i den bedste række. Brøndby IF var da også foran 2-1 da første halvleg blev fløjtet af, men måtte se Anders Randrup få det røde kort. Det lykkedes ikke Viborg at score, og dermed kunne 6.655 tilskuere, hvoraf de fleste var Brøndby-tilhængere, se Brøndby IF vinde i Jylland i SAS Ligaen for første gang i umindelige tider. De mange Brøndby-supportere ville da heller ikke slippe deres helte. Spillerne måtte efter kampen lade sig hylde ad flere omgange. Det var da også en tydelig stolt cheftræner, der efter kampen tog i mod pressen, med følgende kommentar:
- Jeg synes, sejren er meget flot, når man tænker på, at vi først mister Peter Madsen. Så er Rytter syg, så ryger Duncan ud og endelig ryger Randrup ud. Det står spillerne alligevel imod over for et hold, der normalt er suveræne hjemme, så det sætter tingene i relief. Og så må vi ikke glemme, at vi bliver båret frem af fansene. De overgik sig selv endnu engang. Det var fantastisk at se dem også efter kampen. Det er jo lige før, at vi er overtal på udebane, selv om vi ligger næstsidst, og det siger jo alt.
Alt imens alle i Brøndby IF gik med armene over hovedet, blev frugten af hårdt arbejde i kulisserne offentliggjort. I forbindelse med at Codan efter 15 år som hovedsponsor havde valgt at trække sig, var der indgået aftale med den relativt ukendte virksomhed KasiGroup. Aftalen om et nyt hovedsponsorat var på mange måder historisk. Eksponeringen på brystet af Brøndby IF's spillere havde KasiGroup givet videre til UNICEF i aftalens 5 år. Ud over dette skridt havde aftalen en ramme, der på den økonomiske side er den største sponsoraftale indgået i fodbold nogensinde i Danmark. Aftalen fik masser af medieomtale og gav i den grad genlyd i hele Danmark.
To uger efter kom ærkerivalerne fra AGF på besøg i Brøndby. Kampen var et billede på, hvordan Brøndby IF havde spillet de senest mange kampe, dog med én vigtig undtagelse. Trods et mere eller mindre spillemæssigt sammenbrud lykkedes det rent faktisk at vinde kampen!
Det var et godt udgangspunkt inden to kampe inden for tre dage i Odense, hvor OB tog imod. Først i SAS Ligaen og derefter i pokalturneringen. Første kamp endte 0-0 og var dermed den femte kamp i træk uden nederlag til anfører Per Nielsen og co. Det var samtidigt et godt udgangspunkt for den ekstremt vigtige pokalkamp. Den ordinære pokalkamp endte 0-0, hvorefter der skulle forlænget spilletid til for at finde en vinder. Da de 120 minutter var tæt på at være gået, og en straffesparkskonkurrence var nært foranstående, afgjorde Kaspar Lorentzen kampen efter flot forarbejde fra det unge uimponerede supertalent Daniel Wass hentet fra U-truppen. Dermed var Brøndby IF videre i pokalturneringen. Selvtilliden havde fået et boost der virkelig kunne mærkes.
November nærmede sig, og starten havde samtidig givet Brøndby IF's talentfulde U-18 hold mulighed for at hente "The Double" med point mod KB. Træner Bent 'Turbo' Christensen fik da også ført holdet til en sejr på 2-1. Triumfen var komplet.
På førsteholdet stod Lyngby BK som den næste forhindring på hjemmebanen, og efter en sløj første halvleg løftede Brøndby-holdet sig, og endte med at hive en 3-0 sejr hjem. Kampen blev efterfulgt af en uforglemmelig hjemmekamp mod AC Horsens, der ud over en 3-0 sejr, bød på et farvel til en af de helt store. Efter 14 år i gult og blåt var tiden kommet til at stille støvlerne på hylden for Ruben Bagger, der fik en fantastisk sidste kamp med på cv'et. Den store angriber blev skiftet ind i de sidste minutter og kunne servere en assist til en storspillende David Williams. Dermed sluttede Bagger af i den rolle, han var mest kendt for; oplæggerens. Det var da også på en vemodig Ruben Bagger der tog afsked:
- Der er ingen tvivl om at det er svært at sige farvel efter 14 år, men for mig var det en perfekt afsked. Det var en god aften. Vi vinder, vi spiller en god kamp og fortsætter den stime, vi er inde i. Personligt kan jeg ikke ønske mig mere. Jeg får mulighed for at komme på banen og laver en assist. Ud over det er det jo en ubeskrivelig følelse at få den afsked fra tilhængerne, ja hele Brøndby Stadion. Det er en god afslutning på den del af mit liv; det var perfekt.
Danmarks bedste fans
De omtalte tilhængere fik bevis for deres betydning, da de blev kåret til Danmarks bedste fans ved Dansk Fodbold Award. En hæder som anfører Per Nielsen underbyggede ved at sige:
- Brøndby IF's fans har altid været noget helt specielt. Der kræves meget, og sådan skal det være i en klub som vores, men omvendt bakker langt de fleste også op i den tid kampene varer. Og vi taler ikke bare opbakning, men fuld støtte til holdet, ikke mindst i modvind. Brøndby Support fortjener alle de priser, de overhovedet kan få, og jeg ser dette som et klap på skulderen til supporterne på vegne af alle de fans, der har leveret helt enestående opbakning dette efterår.
Årets næstsidste kamp foregik i Esbjerg i det værste vejr, man kunne forestille sig. Ud over en strid vind haglede det så meget, at kampens dommer var nødsaget til at indstille kampen i en kortere periode. Selve kampen startede katastrofalt, og 7 minutter inde i anden halvleg var Brøndby IF bagud 3-0. Det begyndte at ligne tegningen til noget rigtigt grimt. Brøndby-holdet kæmpede sig dog tilbage og var tæt på et utroligt comeback. Men det lykkedes kun at score to mål, og nederlaget var en realitet. Det var dog et Brøndby-hold, der kunne drage mod Vestegnen med oprejst pande.
Et par dage før næste kamp kunne Brøndby IF præsentere næste skridt på vejen i forlængelse af de strategiske tiltag, der havde præget efteråret. En aktieemission var vedtaget, og alle afventede nu en ekstraordinær generalforsamling, der kunne give grønt lys for at hente mere end 100 mio. kr. til klubben samtidig med, at antallet af A-aktier ville blive udvidet.
Årets englænder i Brøndby IF
Årets afslutning nærmede sig. Traditionen tro holdt Brøndby IF afslutningsfest i Brøndby Hallen, hvor årets spiller i Brøndby IF blev præsenteret. Denne gang gik æren ganske fortjent til den unge englænder Mark Howard, der i flere omgange havde vist sit værd. Ydermere havde forsvareren haft en fantastisk afslutning på året med klassespil og sikker indgriben. Det var da også en stolt Howard, der takkede alle efter have modtaget prisen med rystende ben:
- Det er virkelig en stor ære for mig at stå her, og jeg er meget meget glad. Jeg har lige haft lejlighed til at se på listen over dem, der har fået prisen tidligere, og jeg kan bare sige, at jeg er meget stolt over den her titel.
Dagen efter blev årets sidste kamp afviklet i Parken, hvor F.C. København tog imod i det traditionelle lokalopgør i København. Fast besluttet på en god afslutning kæmpede Brøndby-holdet alt, hvad det havde lært og indledte også scoringen i kampens anden halvleg ved årets spiller, Mark Howard. Igen havde rokeringer i forsvaret gjort, at Brøndby IF stod med et purungt forsvar mod hjemmeholdets garvede angribere. På trods af en fantastisk indsats over hele linien lykkedes det F.C. København at score et udlignende mål. Trods et udmærket resultat var der efter kampen skuffelse blandt Brøndbys spillere, men det vidner blot om, at ambitionerne var intakte.
Dermed nærmede afslutningen af 2007 sig; et år der må siges at være et af de mere begivenhedsrige i Brøndby IF's historie. På godt og ondt. De sportslige resultater for førsteholdet udeblev, men til gengæld gjorde både kvinderne og U-18 holdet rent bord. Samtidig skete der så meget i kulisserne, at 2007 på det forretningsmæssige plan vil stå tilbage som et år med nogle af de mest markante tiltag i mands minde. Unik ny sponsoraftale, fremgang på de fleste forretningsområder samt en aktieemission til omkring 100 millioner kroner. Alt sammen til trods for den sportslige nedtur.
Der var ingen tvivl om, at ambitionerne til 2008 var intakte, hvilket Per Bjerregaards nytårshilsen da også bar præg af, da han talte om forventningerne:
- Der er ingen tvivl om, at 2008 bliver et år med udfordringer. Vi arbejder videre med at opfylde vores strategi på det sportslige, finansielle og forretningsmæssige område, og der skal sættes fart på især den sportslige udvikling.
- Spillerne og trænerne ønsker om nogen, at det går godt sportsligt, og jeg er overbevist om, at de folk vi har i truppen, når turneringen starter, også vil arbejde stenhårdt for at nå vores fælles mål. Det har ikke været lige sjovt for dem, at tingene ikke har kørt, og jeg har kun ros til overs til de, der har kæmpet og givet, hvad de har for at få vendt skuden.
- Jeg håber og forventer, at vi kan holde fast i de positive sportslige resultater fra efterårets sidste del, at vi ender i top fire i Ligaen, at vi kan fortsætte de gode takter i pokalturneringen, som vi går efter at vinde, og at vi kvalificerer os til Europa Cup.
- Det er store mål, men vi kan og vil ikke sætte os lavere mål i Brøndby IF, hverken i 2008 eller årene der kommer.
