Få ville have spået at 2006 ville forløbe som det gjorde, da der blev ryddet op efter nytårsfesten 2005. Efter et forrygende år hvor Danmarksmesterskabet endnu engang var hentet til Brøndby, hvor holdet endnu engang havde imponeret i Europa, og som det første danske hold kvalificeret sig til UEFA Cup?ens gruppespil, bød det nye år på kampen om at forsvare mesterskabet på de hjemlige baner.
Holdet gik til vinterpause som nr. 2, og imponerende 45 point, og havde dermed bevist at der var flere strenge at spille på, når programmet strammede til med kampe i både Danmark og Europa. Paradoksalt kunne adm. direktør Per Bjerregaard slutte sin status over året på brondby.com med disse ord:
- Jeg synes også trænerne og spillerne fortjener en kæmpe ros. I mine mange år i branchen har jeg aldrig oplevet at have så mange skadede spillere i truppen på én gang, som vi oplevede det her tidligere på efteråret. Et budskab han ganske givet har måttet revidere mange gange i 2006.
Tre af de store profiler i klubben gjorde tidligt opmærksomme på sig selv i det nye år. Johan Elmander var blevet kåret til Årets Spiller i Brøndby IF, men det blev hurtigt to af hans kolleger der talt om. Indenfor tre dage blev Morten Skoubo solgt til spanske Real Sociedad og det store forsvarstalent Daniel Agger blev sendt til engelske Liverpool. Ikke overraskende at der var bud efter Brøndbys store profiler, men spørgsmålet var nu hvilket hold man kunne forvente at se ved sæsonpremieren.
"Den største dag i mit liv". De følelsesladede ord kom fra AGF's talentfulde angriber Morten "Duncan" Rasmussen, da han et par dage efter de store salg tiltrådte i gult og blåt, og blot to dage efter scorede U21 landsholdsspilleren sit første Brøndby mål mod norske Rosenborg der blev besejret 3-2 i en træningsturnering på Gran Canaria.
Januar måned blev fejret i bedste stil da adm. direktør Per Bjerregaard kunne fejre 60 års fødselsdag, og en af de største gaver var uden tvivl at han blot et par dage senere kunne skrive kontrakt med en anden af SAS Ligaens store profiler, og en længe ønsket spiller: Martin Erichsson fra AaB. Dermed var det trods afgangen af et par store profiler et stærkt Brøndbyhold der kunne drage til det engelske og spille et par træningskampe hvor de to nye offensive erhvervelser viste hvorfor de var hentet til Brøndby IF med et pas scoringer hver, og et løfte om et fantastisk sammenspil var givet.
Kongelig skuffelse
Det var da også en tydeligt tilfreds assistenttræner John Faxe Jensen der kunne konstatere at opstarten havde været noget nær perfekt og at de nye spillere allerede havde vist deres store kvaliteter, så alt var klart til årets første opgør i Royal League hvor F.C. København kom på besøg på Brøndby Stadion. Det blev på mange måder en kold fornøjelse hvor Brøndby, på trods af at holdet spillede klart bedst, måtte se sig besejret med 1-2 på en svær bane, der blev blødt godt op af snefald. En skuffet anfører måtte da også erkende at det nu en gang er vilkårene og Brøndby bare måtte blive bedre til at spille på de mudrede baner, som holdet ganske givet ville møde de næste par måneder.
Tre dage efter kunne Brøndby dog rette op på skaden ved at besejre svenske Kalmar med 2-0, på mål af Martin Erichsson og Morten Duncan Rasmussen. Det blev dog tidligt exit fra Royal League den 16. februar, da Brøndby spillede 2-2 mod norske Lillestrøm. Paradoksalt nok, var det dog ikke en sikkert exit da Brøndby havde klaget på grund af F.C. Københavns ulovlige brug af deres nye spiller Atiba Hutchinson, men nytteløst var det, da Royal Leagues Appelkomite afviste klagen med 2 stemmer mod 1.
Trods Brøndby IF måtte forlade Royal League tidligt igen i år, blev februar afsluttet på fornemmeste vis, da Per Bjerregaard på årets sidste dag kunne præsentere et flot overskud i selskabet på 31 mio. kr. og positiv udvikling på samtlige vigtige forretningsområder. Med denne glædelige månedsafslutning kunne holdet lade op til starten på den første betydende kamp i 2006. Kvartfinalen mod F.C. København i pokalen stod for døren, og dermed var der lagt op til den første styrkeprøve ville måske give et hint om hvor mesterskabspokalen skulle stå.
God start
Det nåede dog aldrig at blive en velspillet kvartfinale på Brøndby Stadion, hvor sneen dalede ned på spillerne. Hvad kampen dog manglede i velspillet fodbold kom igen i fight, intensitet, drama og nærkampe. To røde kort til gæsterne fra Østerbro blev det til, og først efter 103 minutter faldt afgørelsen på et fantastisk frisparksmål. Dermed var Per Nielsen og co. klar til semifinalen efter at Brøndby havde overstået sin 17. kvartfinale i klubbens historie.
Dermed var der lagt op til muligheden for revanche for københavnerne da sæsonpremieren i SAS Ligaen bød på et returopgør mellem de to rivaler på Brøndby Stadion. Hele 26.018 tilskuere mødte op til en opvisning af dimensioner af de blå-gule. 3?0 blev kampen hvor mange spillere imponerede, og hvor Martin Erichsson viste hvorfor han var blevet hentet til klubben, ved ud over at være en af banens dominerende spillere også at score et mål.
Med de to sejre havde Michael Laudrup og hans spillere lukket munden på medierne, som havde været meget skarpe i deres bedømmelse af Brøndbyholdet, og med to sejre og dermed håneretten, var det en glad cheftræner der kunne evaluere forårssæsonens første to kampe.
Holdet kom ellers hurtigt ned på jorden igen, da Brøndby måtte indkassere et 2-0 nederlag til Silkeborg på en skidt første halvleg, og i en kamp der stod i skærende kontrast til sejren over F.C. København. Michael Laudrup havde dog otte dage til at rette tingene inden tingene igen skulle sættes på plads mod silkeborgenserne, denne gang på Brøndby Stadion, og her må man sige at tingene blev sat på plads. Kun 11 minutter efter startfløjtet lå bolden i Silkeborgs mål, men et forsvarskiks et kvarter før tid fik Silkeborg ind i kampen igen, inden Thomas Rasmussen tog fat. Kun to minutter efter Silkeborgs udligning kunne den hurtige fløj bringe Brøndby foran igen, og tre minutter senere slog han sejren fast.
Med en kamp mere spillet end F.C. København var Brøndby nu på førstepladsen og med en sejr over OB på Brøndby Stadion i SAS Liga kamp nr. 500. Trods masser af målchancer kunne en som sædvanligt velspillende Arek Onyszko afvise Brøndbys angreb indtil det 83. minut hvor Marcus Lantz helt fortjent afgjorde kampen til hjemmeholdets fordel. Kampen bød desuden på SAS Liga debut til nyindkøbet "Morten Duncan" Rasmussen, der blev skiftet ind efter en skadespause.
Jydekomplekset
En stor opgave fulgte, ikke så meget på grund af modstanderen, men mere på grund af lokationen. Per Nielsen og Co. skulle en tur til Viborg for at bryde det der nu officielt blev kaldt et jydekompleks, og problemerne i det jyske fortsatte. Et nederlag på 2-0 satte holdet tilbage i et ellers formstærkt opsving. Paradoksalt nok blev den efterfølgende hjemmebanekamp en rekordernes kamp, hvor forskellen på ude og hjemme blev sat i relief. AaB blev sendt hjem med et 4-3 nederlag efter en sand målfest, hvor den fra Malmø hentede Joseph Elanga scorede sit første mål i blåt og gult. Af rekorder i den pågældende kamp kan nævnes, et år uden nederlag på hjemmebanen og 13. hjemmebanesejre i indeværende sæson. En helt utrolig præstation hvor Brøndby havde vundet 18 ud af 19 kampe, og hvor der kun var en 1-1 kamp der afholdte Per Nielsen og Co. i at have gjort rent bord.
Også uden på banen var der fremskridt. På bagsiden af Brøndby Stadion gik byggeriet af fitnesscenter, sportscafe, VIP-lounge og ikke mindst Brøndby Gymnasium fremad. Minsandten om de mange positive tiltag, ikke også afspejlede sig på boldbanen, hvor Brøndby kunne hente en 1-0 sejr i Jylland, nærmere betegnet over et kriseramt AGF, der for alvor skulle til at kæmpe for overlevelse i den bedste række, et projekt der som bekendt ikke lykkedes for den traditionsrige klub. Kampen bød samtidig på flere opløftende momenter af nogle af de unge talenter der fik vist at de vil være at finde på fremtidens Brøndby hold. Morten Rasmussen spillede sikkert i forsvaret, og unge Martin Spelmann gjorde også en god figur.
På hjemmebanen fortsatte stimen med endnu en sejr, hvor Esbjerg fB blev sendt hjem med et 3-0 nederlag, og nu havde Brøndby sikret sig hele 43 point i indeværende sæson på hjemmebanen, og endnu en enestående rekord var i hus. Træerne vokser dog som bekendt ikke ind i himlen, og traditionen tro, fristes man til at sige måtte Brøndby efterfølgende tage hjem fra Jylland med nederlag. Først i pokalturneringen, hvor Esbjerg fB ydmygede de blå-gule med en 5-2 sejr, og efterfølgende et 2-0 nederlag til FC Midtjylland.
Nederlaget gav nye perspektiver inden den kommende kamp mod F.C. København, hvor et nederlag, reelt ville placere mesterskabet på Østerbro. 6 point og 4 kampe resterede og der var dermed lagt op til endnu et mesterskabsbrag i Parken. Inden da vandt Brøndby en 1-0 sejr i returopgøret i pokalen mod Esbjerg fB, der dermed trak det længste strå over de to kampe om kvalifikation til årets pokalfinale.
Kampen mod F.C. København løb traditionen tro af stablen med masser af tilskuere på lægterne, 42.000 var på plads til en tempofyldt der dog endte uden mål, for første gang i 13 år, kun en gang før var opgørene endt uden scoring, og denne gang var det til hjemmeholdets favør, der nu med 6 point ned til Brøndby og tre kampe tilbage, havde alle kort på hånden i kampen om mesterskabet.
Lige lidt hjalp det at Brøndby sikrede sig endnu en rekord på den efterfølgende hjemmebanekamp mod FC Nordsjælland der blev besejret med 3-1, og dermed den 10. hjemmebanesejr i træk. Dermed var der to kampe tilbage, den første i Jylland, og jydekomplekset blev for alvor en selvopfyldende profeti. Et historisk nederlag på 4-1 til AC Horsens sendte Brøndby hjem til Vestegnen, og mesterskabet ind til rivalerne fra F.C. København. Helt skidt blev det i sæsonens sidste kamp hvor Brøndby på hjemmebane for første gang i et år måtte se sig besejret af nedrykkerne fra SønderjyskE. Nederlaget brød den flotte hjemmebanestatistik, men efterlød desværre også en skidt afslutning på en ellers god sæson, hvor Brøndby endte med hele 67 point og 21 sejre i 33 kampe, kun to point mindre end året før hvor holdet blev danske mestre.
Masser af rekorder, men intet guld
Næsten 440.000 tilskuere, godt 13.300 i snit pr. kamp, havde gennem sæsonen set Johan Elmander blive topscorer med 13 mål, og samtidig være den mest brugte spiller med 2.681 minutter på banen. Masser af rekorder kom til klubben med en historisk hjemmebanestatistik, men slaget blev tabt på udebane, hvor der kun blev scoret 14 mål, mod 46 på Brøndby Stadion, og hvor 7 af de 8 nederlag blev indkasseret. Det var alligevel en fattet cheftræner der kunne drage på sommerferie, og blot konstatere at det rækkede til sølvmedaljer. En tidlig sommerferie blev det til da EM stod for døren, og Brøndby havde som sædvanligt spillere repræsenteret på diverse landshold, hele 4 spillere skulle med U21 landsholdet til Portugal, og Johan Elmander var ganske fortjent blevet udtaget til det svenske landshold, ovenpå en flot sæson.
Det store spørgsmål var nu hvor vidt trænerteamet ville forlænge deres kontrakt med Brøndby IF, forhandlingerne var trukket i langdrag, og skriverierne i pressen var taget til gennem hele foråret, og blot syv dage efter sæsonafslutningen var det en realitet at partnerne ikke kunne blive enige om en forlængelse. En æra var dermed forbi, og Michael Laudrup kunne dermed se tilbage på en tid i Brøndby med mesterskab, pokalsejr, og flotte europæiske resultater. For Brøndbys vedkommende var tiden knap til at skaffe en afløser til førsteholdet, godt en måned var der til at en ny sæson skulle starte.
Sommeren bød dog på flere gensyn, men også flere afskeder. Søren Colding indstillede sin karriere og vendte tilbage til Brøndby IF for at deltage i arbejdet omkring sponsorerne og bistå i træningen af de unge talenter. Hans endegyldige farvel til topfodbold blev en velgørenhedskamp hvor Brøndby IF samtidig kunne sige farvel til Ebbe Sand der også havde indstillet karrieren. Kampen blev et opgør mellem et Brøndbyhold der mønstrede de bedste spillere, sammen med Søren Colding, og det danske landshold. Ebbe Sand tog en halvleg for hvert hold, og formåede at score i gult og blåt, og var dermed med til at sikre Brøndby sejren over landsholdet med 3-1.
Brøndby kunne også byde velkommen til det unge australske talent David Williams, der med sine blot 18 år hidtil kun havde spillet i Australien, men nu ville prøve kræfter med europæisk fodbold. Karim Zaza vendte derimod snuden mod Tyskland hvor målmanden transferfrit kunne få opfyldt en længe ventet drøm om at komme til at spille i udlandet. Karim Zaza kunne dermed for anden gang i karrieren sige farvel til sin barndomsklub hvor han kunne se tilbage på kampe mod Schalke 04 og Barcelona på selveste Camp Nou.
Mesterskab i sæsonen 2005/06 blev det dog til for Brøndby IF da kvinderne for fjerde år i træk sikrede sig mesterskabet og understregede det store arbejde der er lagt i at skabe det bedste danske kvindehold. Igen i år var kvindeholdets præstation i særklasse. 19 ud af 21 kampe var vundet med en målscore på 81-8, og som en afslutning på sæsonen og cementering af mesterskabet, vandt Brøndby IF hele 7-1 på hjemmebanen.
Nye folk - samme strategi
I kulisserne var der i den sportslige ledelse ikke tid til at fejre kvindernes mesterskab. Hullet efter Michael Laudrup og John Faxe Jensen var endnu ikke lukket, og sæsonopstarten nærmede sig med hastige skridt. Det var derfor også en lettet Per Bjerregaard der sammen med den nytiltrådte sportschef Anders Bjerregaard kunne præsentere noget af et scoop, i form af den nye cheftræner. Rene Meulensteen var navnet de færreste som udgangspunkt kendte, men når man læste mere om den 40-årige hollænder var man ikke i tvivl om at det var noget af en kapacitet der kom til klubben.
Som træner for reserveholdet i Manchester United havde Rene Meulensteen, i tæt samarbejde med Sir Alex Ferguson, trænet nogle af verdens største talenter på deres vej til førsteholdet i en af verdens bedste klubber. Hollænderen havde dermed erfaring og fokus på en af Brøndbys kernekompetencer, nemlig udviklingen af de unge talenter. Ved sin side fik Rene Meulensteen Brøndbys ITU-træner Peder Siggaard, som tidligere havde været cheftræner for Brøndbys succesfulde kvinder.
Samme dag som den nye træner blev præsenteret, blev tre unge spillere da også rykket op i A Truppen. Mike Jensen, Morten Rasmussen og Martin Spelmann havde flere gange vist deres værd, og ville nu fra sæsonstart være at finde fast på førsteholdet. Under alle omstændigheder var tiden knap for de nye trænere til at samle holdet og få sat det præg der skulle bære Brøndby IF frem gennem efteråret. Små 14 dage var der til de første kampe, og under en måned til SAS Ligaens start, var vilkårene for trænere og spillere, og dermed var der lagt op til en intens periode inden det for alvor skulle gå løs.
I juli var det så Johan Elmanders tur til at skifte Danmark ud med udlandet, hvor den blå-gule profil skrev kontrakt med franske Toulouse. Ikke den store overraskelse at Brøndby IF ikke kunne holde på den sympatiske svensker, men ikke desto mindre et stort tab for klubben, både spillemæssigt og menneskeligt. Kun et par dage senere var der også bud efter Jonas Kamper der skiftede til tyske Bielefeld efter en længere periode i Brøndby.
Åbent hus på Brøndby Stadion har efterhånden udviklet sig til et af årets største arrangementer, og 2006 var ingen undtagelse. Ud over mange forskellige aktiviteter i løbet af dagen var der også arrangeret kamp mod tyske FC Nürnberg i den nyindstiftede Kjeld Rasmussen Cup - en kamp der dog blev tabt med 3-0. Det var dog ikke noget der kunne ødelægge humøret hos de mange fremmødte, af den simple årsag at det inden kampen blev offentliggjort at anfører Per Nielsen havde forlænget med tre år i Brøndby, og dermed ser ud til at skulle afslutte sin karriere i den klub han havde været i siden han var fem år.
Gode august
Sæsonstarten blev som sædvanligt markeret med Liga cup?en hvor mestrene fra F.C. København og Viborg FF skulle kæmpe med Brøndby IF om 100.000 kr. og æren i optakten til efterårets første kampe. Med uafgjort mod Viborg FF, og en sejr på mål af Morten "Duncan" Rasmussen, var det Brøndby IF der trak sig sejrrigt ud af Liga cup?en, og kunne dermed løfte årets første trofæ.
Alt i mens byggeriet tog fart på Brøndby Stadion, var tiden kommet til opstarten af SAS Ligaen, med et nyt Brøndbyhold, og nye trænere. Første kamp bød på et velkommen tilbage til bedste række til Vejle, der upåagtet gik til den i liga-premieren på Brøndby Stadion. Kun to minutter gik der før bolden lå i målet bag Casper Ankergren. Duncan og Martin Ericsson løftede dog den tunge arv i front og sikrede Brøndby sejren med et mål hver. SAS Ligaen var dermed skudt i gang på den bedst mulige måde efter en intens opstart.
Blot fire dage senere blev det samme resultat da FC Nordsjælland med Morten Wieghorst i spidsen gæstede Brøndby Stadion. Igen lykkedes det gæsterne at komme foran, men igen var det brondby.com læse at en haitiansk angriber var på vej til Brøndby. Peguero, der blev præsenteret af sportschef Anders Bjerregaard, kom fra amerikansk fodbold, og var et uskrevet blad i europæisk fodbold, men havde gjort sig bemærket ved at være en yderst målfarlig herre i den bedste amerikanske liga. Købet understregede bare at Brøndby var inde i en periode hvor der var heftig aktivitet omkring førsteholdet. Ikke længe efter blev Dan Anton Johansen solgt til norske Lillestrøm, mens en ung Manchester United-forsvarer ved navn Mark Howard kom til Brøndby. Johan Absalonsen skiftede til OB før tid, alt i mens Brøndby med en samlet 1-0 sejr over islandske Vallur i to kampe sikrede dig videre adgang til UEFA Cup-kvalifikationen.
Noget af en overraskelse afsluttede juli måned hvor det lykkedes Brøndby at spille uafgjort 1-1 i Jylland mod FC Midtjylland. Dermed var der en mulighed for at komplekset med nederlag i det jyske endeligt var brudt. Vigtigst var det dog at det nye trænerteam var kommet endog rigtigt godt fra start. August blev indledt med et flot halvårsregnskab med et overskud på hele 66 mio. kr. efter salget af Daniel Agger og Morten Skoubo, og med endnu et spillersalg. Kim Christensen fulgte Johan Absalonsen til Odense hvor OB stod i akut mangel for en angriber.
August blev en rigtig god måned for Brøndby IF hvor det lykkedes at vinde samtlige hjemmekampe og spille uafgjort i det jyske, og dermed lægge sig i toppen af SAS Ligaen. Fraværet af nederlag gav også holdet den ro der skulle til for at fortsætte opbygningen af det nye Brøndby hold, og integrationen af de nye spillere. Samtidig lykkedes det med en sikker 4-0 hjemmesejr over Flora Tallinn at gå videre til den endelige kvalifikation til UEFA Cup?en hvor den gamle kending Eintracht Frankfurt var den sidste hurdle der skulle overvindes. I kampen mod Tallinn måtte Morten "Duncan" Rasmussen udgå med en skade, hvorefter dagens største bifald tilkom hans afløser i form af Nicolaj Agger, fætter til den tidligere Brøndbyspiller Daniel Agger. Den unge angriber understregede sit store talent ved at score to mål i det man må betegne som en drømmedebut.
Mareridtet begynder
At der blev plads til Nicolaj Agger, skyldtes at Brøndbys nyerhvervelse Peguero i kampen mod Viborg FF fik en alvorlig skade i knæet, i samme øjeblik han kanonerede bolden i mål. Skaden skulle vise sig så alvorlig at haitianeren kunne se frem mod en skadesperiode på syv-otte måneder. Denne skade skulle bare blive optakten til et meget grotesk efterår. Månedens sidste kamp blev aflyst på grund af en oversvømmet bane, hvilket de unge spillere fejrede med et par maveplaskere, hvor både Martin Spelmann og Duncan blev skadet.
September kan kun betegnes som endnu en sort september, hvor mødet med Eintracht Frankfurt gik stik modsat hvad de fleste havde forventet. Måneden startede med tilgangen af den islandske landsholdsangriber Hannes Sigurdsson, der gik direkte i startopstillingen i fraværet af andre angribere der alle var skadet. Islændingen fik for alvor sin ilddåb, hvor han som alene mand i front skulle stå for Brøndbys offensiv. Det så ellers godt ud efter de første 45 minutter i Tyskland, men blot fire minutter inde i anden halvleg gik det så helt galt. Andet gule kort til Henrik Kildentoft betød udvisning og straffe til tyskerne, hvorefter Mark Howard kom i karambolage med en tysk spiller, og dermed endnu et rødt kort i samme minut. Efter tyskerne scorede på straffe, var det umuligt at rejse for ni mand, samtidig med at tyskerne fok blod på tanden. Dermed blev det til et sviende nederlag på 4-0 og et meget svært udgangspunkt inden returkampen på Brøndby Stadion.
Det skulle dog ikke tage modet fra Brøndby holdet i den hjemlige SAS Liga hvor holdet var det eneste ubesejrede hold, og hvor holdet mellem de to europæiske kampe formåede at holde stilen med sejre hjemme, og et uafgjort resultat i en fantastisk kamp mod OB på Fyn. Specielt Martin Ericsson viste sit store potentiale og løftede i den grad opgaven med at være den kreative offensive spiller, der også kunne score mål.
Returkampen mod tyske Eintracht Frankfurt startede på den værst tænkelige måde, da tyskerne efter kun seks minutter bragte sig foran. Brøndbyholdet formåede dog at komme tilbage, og kampen endte 2-2. Dermed var det exit for Brøndby i UEFA Cup?en, hvor det ikke i år lykkedes at kvalificere sig til gruppespillet. Det eneste positive man kunne tage med var at det lysnede på skadesfronten, hvor "kun" Morten "Duncan" Rasmussen, Ruben Bagger, Peguero, Kim Daugaard, Thomas Rytter, Trond Andersen, Marcus Lantz og lejesvenden Adam Eckersley var tilbage på skadeslisten.
Årets første kamp mod F.C. København blev som sædvanligt lidt af et tilløbsstykke, med godt 41.000 tilskuere i parken på Østerbro. De fik en fantastisk spillende Martin Spelmann at se, i en kamp hvor han holdt den svenske landsholdsspiller Tobias Linderoth helt ude af kampen. Igen måtte Mark Howard dog forlade banen før tid efter sit andet gule kort, hvilket igen blev udslagsgivende for resultatet. Udvisningen kom efter kun 35 minutter, men Brøndby holdt F.C. København stangen indtil fem minutter inde i anden halvleg hvor det lykkedes den tidligere Esbjergspiller Fredrik Berglund at bringe hjemmeholdet foran. Det blev kampens enlige mål, og trods en god indsats og et skud fra Thomas Rasmussen der var tæt på at give uafgjort, måtte Brøndby indkassere efterårets første nederlag i SAS Ligaen. Spillerne kunne dog gå fra banen med rank ryg efter en mandfolkeindsats, hvor de var de færreste der kunne se at Brøndby var en mand i undertal. Der blev dog også plads til lidt ekstra malurt i bægeret da Kasper Lorentzen måtte lade sig udskifte i kampen med et vrid i knæet der senere skulle vise sig at kræve et operativt indgreb.
Kampen blev startskuddet for den værste sportslige nedtur i Brøndby i mange år, og på bare 1½ måned blev den gode start sat over styr. Tidligere år har Brøndby været hårdt ramt af skader, men efteråret 2006 skulle vise sig at skaderne eskalerede til hidtil usete dimensioner, hvilket gjorde at Brøndby på intet tidspunkt formåede at stille samme hold til to kampe i træk.
Og fortsætter...
Efter en landsholdspause mødte Brøndby efterårets overraskelse FC Midtjylland, hvor holdet indkasserede et slemt nederlag på 3-1 på hjemmebanen i Brøndby. Efter en god start var det gæsterne der understregede deres bejlen til medaljer ved at bringe sig foran efter 20 minutter. Resten af kampen blev en Brøndbyjagt efter mål, som midtjyderne udnyttede meget effektivt ved at score to gange. Brøndbys islænding i front, Hanne Sigurdsson, fik dog pyntet en smule ved at reducere med sin første scoring på Brøndby Stadion.
Kampen mod FC Midtjylland blev i princippet starten på en af de største sportslige nedture i Brøndby IF?s historie. Holdet mistede selvtillid, hvilket var tydeligt på banen, hvor spillet ikke hang sammen. De øvrige SAS Liga-hold indså hurtigt at det var et såret Brøndbyhold, hvilket eliminerede det overtag Brøndby ellers altid har haft, uanset hvor holdet har spillet. De efterfølgende kampe var da heller ikke på nogen måde nogen succes, med uafgjort mod Silkeborg og Horsens, og nederlag til AaB og OB.
Presset på spillere og trænere, og klubben som helhed voksede støt i takt med at sejrene udeblev. Pressen konkurrerede om at have de mørkeste briller på i forhold til Brøndby IF, mens alle omkring holdet kæmpede for at holde fokus indadtil. Alles øjne vendte sig mod det kommende opgør i Parken hvor SAS Ligaens førerhold ventede. Brøndby var stadig ramt alvorligt af skader, og kunne dermed ikke stille med en decideret angriber til kampen. Selv på bænken var der skadede spillere, hvor Martin Ericsson måtte se første halvleg, med en rygskade.
Kampen fik en trist optakt, da F.C. København forbød Brøndbyfansene at arrangere tifo og medbringe flag. Dette skridt blev taget efter holdenes sidste møde hvor ballademagere på Brøndbyafsnittet ødelagde sæder, og adskillige af fans fra begge sider blev anholdt. Brøndbys tilhængere viste dog denne gang hvad de var gjort af ved at støtte holdet gennem hele kampen med de midler de havde til rådighed: sang.
Forskellen mellem de to hold stod alene i københavnernes angriber Marcus Allbäck der spillede en fantastisk kamp og scorede to mål. Kampen endte 3-1 i en kamp hvor Brøndby viste vilje, fight og engagement, men hvor fraværet af stamspillere gjorde at kontinuiteten på holdet ganske enkelt var fraværende. At banen mere af alt var mest egnet til mudderbrydning og ikke fodbold, gjorde ikke det hele nemmere. Peder Siggard kunne dog i cheftrænerens fravær (René Meulensteen måtte flere gange i efteråret rejse hjem til Holland for at være sammen med sin syge mor der senere på året tabte kampen mod kræften) understrege, at han var tilfreds med holdets indsats omend resultatet ikke var tilfredsstillende. Vigtigst var det, at holdet havde kæmpet og spillerne havde vist at de var villige til at arbejde for hinanden og klubben.
Og...
Brøndby IF havde dog chancen for at rejse sig hurtigt igen, da holdet skulle til Odense for at spille om videre deltagelse i pokalturneringen. Inden da kunne Brøndby dog glæde sig over endnu en landsholdsspiller, da Martin Ericsson efter en personlig god sæson blev udtaget til det svenske landshold. Et klap på skulderen til den sympatiske svensker med det store tekniske potentiale. Samtidig blev Casper Ankergren udtaget til det danske landshold, og understregede dermed at selvom det ikke gik godt i Ligaen, var der masser af talent på holdet.
Pokalkampen mod OB blev dog ikke det vendepunkt, som mange håbede på. Efter at have spillet en rigtig fornuftig kamp, måtte holdet se til mens Chris Sørensen scorede på straffespark blot tre minutter før tid. Dermed var det slut for Brøndby i pokalsammenhæng, og kampen understregede bare at Brøndby var i en periode hvor intet ville lykkes.
Tre dage efter kom Brøndby dog kortvarigt på rette spor igen, da Silkeborg kom på besøg på Brøndby Stadion, selvom kampen fra start varslede det anderledes. Efter kun 11 minutter bragte Silkeborg sig foran, og Brøndby brændte straffe og headede på overliggeren. Forløsningen kom dog personificeret i australske David Williams, der ud over en scoring kort før pausen, lagde op til endnu et mål, inden Mike Jensen cementerede en hårdt tiltrængt 3-1 sejr, i en kamp hvor unge Williams, for alvor fik vist sit potentiale og fuldt fortjent blev kåret til banens bedste spiller.
SAS Liga-efteråret skulle afsluttes i Randers, hvor Brøndby havde muligheden for at rette lidt op på den seneste måneds resultattørke, og ikke mindste, fortsætte hvor holdet slap, med hjemmebanesejren over Silkeborg. Ganske symptomatisk for efteråret kunne hjemmeholdet dog med to sene scoringer sende Brøndby på SAS Liga vinterpause med et 2-0 nederlag. Holdet havde dog ellers spillet en udmærket kamp, men det var tydeligt at der endnu var langt til tidligere tiders styrke. Efteråret blev dermed sluttet på en lidet flatterende 7. plads, med sølle 24 point. Af de 24 point var kun fem point hentet på udebane, gennem fem uafgjorte kampe, sejrene på udebane i efteråret var ganske enkelt udeblevet. Efterårets topscorer blev Martin Ericsson med seks mål, en fjerdedel af de 24 mål Brøndby formåede at score, hvilket understregede det niveau svenskeren alligevel formåede at holde trods holdets nedtur.
Royal oprejsning
Inden truppen kunne gå på vinterferie, skulle Royal League skydes i gang. Vinterturneringen skulle lige pludseligt ses i et andet lys, hvor det ud over værdifuld træning, også var mulighed for at fortsætte det arbejde med at genrejse holdet som allerede var i fuld sving. Som åbningskamp skulle Brøndby en tur til Stockholm hvor Hammerby IF ventede.
Som sædvanligt kunne Brøndby ikke stille med stærkeste opstilling, rokader som følge af skader var efterhånden så naturligt i truppen, af ingen kunne vide sig sikker på hvilken plads de skulle spille i kampene. Det lykkedes da også de boldsikre svenskere at bringe sig i front mod det hårdt prøvede Brøndbyhold, der dog lykkedes med at udligne kun syv minutter efter. Skæbnen var dog hård endnu en gang, og svenskerne bragte sig foran igen kort før pausen. Cheftræner René Meulensteen fik dog justeret i pausen, hvilket gav sig til udtryk i et forandret Brøndbyhold efter pausen. Midtbanen kom på plads og fik skabt det pres på svenskerne der resulterede i udligningsmålet sat ind af unge Martin Spelmann, en af efterårets helt store profiler. Blot ti minutter senere lykkedes det, som ingen efterhånden troede muligt, Martin Ericsson scorede et flot frisparksmål der sikrede Brøndby den første udebanesejr i efteråret, og ikke mindst en fantastisk start på Royal League. Det var da også nogle meget stolte spillere der gik fra banen, ligesom René Meulensteen, der efter kampen kaldte sejren for den store bonus, efter det hårde arbejde der var blevet lagt i at rejse holdet.
Torsdagen efter skulle sejren følges op på hjemmebanen, men inden da var der to nyheder fra Brøndby IF. Brøndbys nye sportscafe havde gennem en afstemning på brondby.com fået navnet "1964". Sportscafeen er blot en del af det nye store byggeri og forventes klar til at modtage de første gæster i foråret 2007. Den anden store nyhed var tilgangen af en ny målmand i vinterpausen. Stephan Andersen der ellers har fristet en tilværelse i engelske Charlton, vender tilbage for at få sat skub i karrieren igen og ikke mindst en chance for at spille sig ind i landsholdsvarmen igen.
Torsdagen oprandt og returkampen mod Hammerby FC skulle afvikles. God 5.000 tilskuere var dårligt kommet på plads før bolden lå i mål, sat ind af Brøndbys australske talent David Williams. Den unge spillers skud var godt nok lige på keeperen, men på forunderlig vis lykkedes det den svenske målmand nærmest at tabe bolden ind i eget net. Williams understregede da også blot sin klasse da han kort før pausefløjtet bragte Brøndby foran med 2-0. Brøndby dominerede med godt spil og stor indbyrdes forståelse, dette krydret med en meget veloplagt Morten Rasmussen, der havde forladt sin normale plads i forsvaret og trukket frem på den defensive midtbane, en plads han spillede til topkarakter. Efter pausen bragte Hannes Sigurdsson foran 3-0, inden svenskerne 10 minutter før tid fik pyntet på resultatet. Kampen endte dermed 3-1 og bød på mange opløftende momenter, hvor Morten Rasmussens præstation på midtbanen og David Williams i front var blandt de bedste. Dette skal dog ikke fjerne fokus fra at den positive udvikling fortsatte, og Brøndby havde fået en fantastisk start på Royal League.
De to sidste kampe mod norske Lillestrøm endte begge uafgjort 1-1, og Brøndby kunne dermed endeligt afslutte efteråret, velvidende om at holdet er videre i turneringen, allerede inden forårets to kampe mod F.C. København. På trods af dette var det dog en rolig og fattet anfører der efter kampen kunne gøre en kort status med blot at konstatere at holdet ville være væsentligt styrket i foråret uanset om der bliver købt nye spillere eller ej. Alene det at de mange skadede spillere er tilbage, vil gøre truppen meget bredere.
Det var da også en nøgtern adm. direktør Per Bjerregaard der juleaftensdag på brondby.com kunne samle op på året der gik ved at konstatere at sportsligt havde det været utilfredsstillende, men at alle i og omkring klubben var styrket af modgangen, og at alle nu så fremad. Opgaven for 2007 er for så vidt ganske simpel. Holdet skal så langt opad i tabellen som muligt, og fortsætte de positive takter fra Royal League. Udenfor banen, tegner 2007 sig allerede nu som et banebrydende år, hvor gymnasium, sportscafé, motionscenter og mange nye faciliteter indvies.
