2000 blev på virkelig mange fronter et år hvor der blev bygget nyt - til og om. Vores nye flotte stadion blev endelig færdigt, og blev indviet efter alle kunstens regler den 28. september. Men det betød også opbygningen af en helt ny struktur på det personale- og ledelsesmæssige plan omkring stadionaktiviteterne. Køkkengulvet røg ned i omklædning 7 - så oveni den mere tilrettelagte del af klubhusudvidelsen måtte vi også her væbne os med tålmodighed, i venten på at tingene blev færdiggjort.
Åge Hareide trådte til og med ham en række nye spændende spillere. Det skulle være starten på en ny æra, med nyt spillesystem, nye profiler - også her kom tålmodigheden til at stå sin prøve.
På damesiden lød startskuddet til en treårsplan. En stærk elitesatsning, der skal bringe 1. dameholdet op på en medaljeplads i landets bedste række.
Bane to blev færdigbygget, og vi har nu en rigtig opvisningsbane til vore stærkeste amatørhold. Det blev sandelig et år med masser af 'byggerod' - et år med utålmodig venten.
På det sportslige område startede året, som traditionen sig næsten byder, med at vi vandt BT Cup?en i Brøndby Hallen. Dette til stor glæde, ikke mindst for de mange blå/gule fans der var mødt frem og skabte en helt fantastisk kulisse omkring stævnet.
Der var naturligvis ekstraordinær stor fokus på vort 1. hold vinteren igennem. Tilgangen af Cheftræner Åge Hareide, og den nordiske satsning i form af spillerkøbene Magnus Svensson, Mattias Jonsson, Roger Helland og Krister Nordin.
Store forventninger
Man kan kun konstatere at optaktsfasen gik ufattelig godt. Vi vandt stort set samtlige træningskampe, bl.a. blev det til 'Nordisk Mesterskab' på La Manga, endog med en så flot skalp som norske Rosenborg, der havde kvalificeret sig til slutspillet i Champions League. Og en sejr over de svenske mestre Helsingborg på Brøndby Stadion kort før sæsonstart gjorde bestemt heller ikke forventningerne mindre. Det glædelige var ikke blot at kampene blev vundet - det var i ligeså høj grad måden kampene blev vundet på. Spillet flød så det var en fornøjelse at overvære, spillerne udviste stor gejst og masser af selvtillid, og rent faktisk tilspillede vi os så mange chancer, at en kynisk udnyttelse af dem alle kunne have gjort flere af kampene tocifrede.
Så - jo, forventningerne og optimismen havde næsten nået uanede højder frem mod starten på slutspillet i den hjemlige Faxe Kondi Liga.
En tragisk hændelse to dage før åbningskampen mod Esbjerg fB fik konsekvenser langt ind i truppen - i hele klubben. Holdets unge venstreback Martin Schmidt kørte galt, da han med familien var på vej til et arrangement i Esbjerg. Det skal ikke tegne som hverken forklaring eller undskyldning for den kedelige start holdet fik på turneringen, men fakta er at spillere og ledere var dybt mærket af det forfærdelige uheld.
En skidt start
Som nævnt fik vi langt fra den start vi vel alle inderst inde havde gået og sat os selv op til. Nederlag til Esbjerg i sæsonpremieren på Brøndby Stadion. Foran et fantastisk flot tilskuertal på over 16.000 blev det til et nederlag på 3-2. Nok noget der vel forsigtigt bedømt var en nedtur der var til at føle på. Det meste af foråret gik med hele tiden at tro på at nu var den der - nu havde spillet og selvtilliden indfundet sig, blot for ugen efter at blive skudt ned af et nederlag.
Foråret var i sandhed frustrationernes holdeplads.
Der blev tegnet lejekontrakt med Stig Inge Bjørnebye fra Liverpool meget tidligt i sæsonen; dette som en direkte udløber af Martins Schmidts langtidsskade. Stig Inge viste sig ikke blot på banen, men også udenfor, at være en kanon-fyr. Bedst huskes han givet for at redde et point i land, da det ellers så meget dystert ud i Viborg den 9. april. To meget flotte frisparksmål. Det var med megen vemod fra begge parters side at det ikke kunne lykkes at forlænge lejeaftalen/købe Stig Inge fri fra sin kontrakt i Liverpool hen over sommeren.
Når vi nu er ved skuffelserne! Dong Cup?en, hvor vi havde spillet os frem til forårets kvartfinaler, havde vi, al ære og respekt for FC Aarhus trukket en rimelig overskuelig opgave. Det skulle dog vise sig, at århusianerne med den tidligere Brøndby IF spiller Frank Pingel ved roret voldte langt større problemer end det ret beset burde have været nødvendigt. Først langt hen i 2. halvleg lykkedes det at få scoret det mål der senere viste sig værende adgangsbilletten til semifinalen mod Viborg. Det blev 1-0 ude til Viborg, 1-0 hjemme til Brøndby IF - herefter omkamp og efterfølgende straffespark. Vi tabte! Viborg i finalen mod AaB - det første store mål der glippede.
I Faxe Kondi Ligaen levede vi længe med i mesterskabsdrømmene -vi var langt fra selv effektive nok i tabellen, men da det blev et forår, hvor alle stort vandt og tabte til alle, formåede vi langt hen ad vejen at beholde en plads der med meget få marginaler kunne sikre os de lukrative guldmedaljer.
Foråret var utrolig intenst og kampene kom som perler på en snor - lige som du tror at nu kører det bare, så går der tre dage så er du bombet tilbage til jorden igen. Således var følelsen absolut da vi efter på det nærmeste at have ydmyget topholdet Herfølge på hjemmebane med hele 5-0. I øvrigt en kamp, hvor Brøndby IF kunne præsentere endnu en lejesvend, Peter Møller, der vel nok fik den mest imponerende velkomst set på Brøndby Stadion nogensinde. Der blev i store dele af kampen simpelthen leget kispus med de frustrerede Herfølge-spillere, og efter Peter Møller blev sendt på banen i 2. halvleg, kunne man tydeligt se at alle holdets kræfter blev sat ind på at Peter skulle score. Det skortede bestemt ikke på gode muligheder, men kulminationen kom da det lykkedes for Peter Møller at sætte det 5. mål i kassen. Det var nok det største jubeludbrud blandt vore mange fans i hele 2000. Kampen brage os to point foran Herfølge, og troen på mesterskabet var mere nærværende end nogensinde dette forår.
