BRONDBY .COM

Denne sætning kunne måske virke en smule provokerende, eller for den sags skyld en smule selv overvurderet, ikke mindst i lyset af en til tider temmelig hård kritik der haglede ned over klubben i de sidste måneder af 1998.

Klubben overvintrede på en fornem 1. plads i Faxe Kondi Ligaen. Efter på et tidspunkt omkring september/oktober 1997 at have været otte point bagud i forhold til den daværende top i ligaen, så tog pokker ved holdet, og vel ikke mindst ved en vis hr. Ebbe Sand. Status ved turneringsbrækket var at Brøndby IF lå nummer 1 med 4 point ned til toer og treer henholdsvis FC København og Silkeborg. Samtidig havde klubben kvalificeret sig til semifinalen i Compaq Cup, hvor forårets modstander var Silkeborg. Masser af grund til optimisme, og masser af grund til at glæde sig utrolig meget til at komme i gang igen.

Vinterpausen blev bl.a. benyttet til at kalde to tidligere Brøndby-kæmper tilbage i folden. Således blev både Bent Christensen og Brian Jensen hentet hjem fra deres respektive klubber i udlandet. Samtidig blev Silkeborgs elegante midtbanespiller Jesper Thygesen tilknyttet klubben - en disposition der skulle vise sig at få afgørende betydning i nogle af årets knald eller fald kampe.

Brøndby IFs to første modstandere i Faxe Kondi Ligaen efter vinterpausen var ingen ringere en rækkens nr. 2 og 3. Så allerede fra forårsturneringens start var der lagt op til utrolig vigtige kampe. Kampe der enten kunne skærpe kapløbet i toppen, eller kampe, der kunne bringe Brøndby IF endnu mere pointmæssigt i front. Udebane mod Silkeborg, rækkens nr. 3 den 13. marts. Jesper Thygensen for første gang mod sine tidligere holdkammerater, og Jesper var så ugæstfri at score et herligt hovedstødsmål, som siden blev fulgt op af en Søren Colding scoring.

Næste Faxe kondi Liga kamp var mod rækkens nr. 2 F.C. København på Brøndby Stadion. En kamp af dem man som Brøndby-fan nok aldrig glemmer - i hvert fald ikke resultatet, og vel især de to spektakulære mål som henholdsvis Thomas Lindrup og Ebbe Sand så smukt satte ind. De to resultater i de to første runder bragte Brøndby IF foran med 7 point.

I slutningen af april skulle slaget så stå i semifinalen i Compaq Cup. Det gik stadig på fornemste vis i ligaen, men en finaleplads i årets Compaq Cup var også højt prioriteret. Silkeborg formåede at spille 2-1 på Brøndby Stadion i første opgør, et resultat man i Brøndby-lejren bestem ikke kunne være tilfredse med. Og kampen på udebane i Silkeborg tegnede en smule gusten. Men endnu engang viste nyindkøbte Jesper Thygesen at han var en glimrende investering. Med to mål sænkede han Silkeborg i returkampen og Brøndby IF var klar til finalen Kristi Himmelfartsdag mod ærkerivalerne fra FC. København.

Runden før opgøret i Parken mod FC København, sikrede Brøndby IF sig det danske mesterskab ved at spille 0-0 mod Silkeborg på Brøndby Stadion. Det var 4. sidste spillerunde, men da FC København blev slået af AB i samme spillerunde var tingene afgjort. Brøndby IF Danske Mestre 1998. I øvrigt for 3. år i træk. Men kunne spillerne mande sig op til pokalfinalen blot fire dage efter denne eufori ?

Et mål - det største var nået. Udsigten til mulig UEFA Champions League deltagelse var indenfor mulighedernes synsfelt. Kunne spillerne lægge det bag sig til den store finale i Parken? Var nogen i tvivl, så kom den ultimative bekræftelse torsdag den 21. maj. 4-1 taler sit tydelige sprog. Det blev en mindeværdig pokalfinale, totalt udsolgt hus (41.044 tilskuere) en helt utrolig og fantastisk stemning, en virkelig seværdig fodboldkamp med mange mål og intensitet, der bør få 1998 udgaven af Compaq Cup til at gå over i historien som een af de ypperligste.

Brøndby IF vinder af The Double 1998.

Allerede søndagen efter var der atter stævnemøde med F.C. København i Parken - det gjaldt 3. sidste runde i Faxe Kondi Ligaen. Det store spørgsmål var vel om vi orkede mere. Orkede spillerne mere, orkede fansene mere - kunne vi simpelthen orke mere begejstring. Det orkede alle!

33.000 tilskuere var atter på plads i nationalarenaen - fest og farver - og endnu engang måtte FC København se sig slået med 4-1.

Kim Vilfort sagde farvel som fodboldspiller, med sin sidste kamp som aktiv topidrætsudøver på Odense Stadion den 1. juni. Og det må siges at det blev gjort med maner. Ikke blot var Kim Vilfort een af kampens helt dominerende spillere, men med et fantastisk flyvende hovedstødsmål sikrede han Brøndby IF sejren på 1-0.

Kampen blev overværet af ikke færre end 13.000 tilskuere. Ingen tvivl om, at mange var kommet for netop at give Kim Vilfort en fortjent farvelhilsen. Kim Vilfort har opnået stort set alt en fodboldspiller kan ønske sig. Det er om noget fortjent.

Samtidig har Kim altid været en værdig repræsentant og ambassadør for både Brøndby IF, men så sandelig også for dansk fodbold generelt.

I løbet af det sene forår stod det desværre klart at klubbens stærke venstreback, Jens Risager, ikke kunne spille fodbold på topplan længere. En skade viste sig at få langt værre konsekvenser end først antaget. I samråd med eksterne eksperter og klubbens egen læge, og direktør, Per Bjerregaard, besluttede Jens at stoppe, for ikke at risikere en yderligere belastning af helbredet. Et utroligt ærgerligt farvel, og i særdeleshed et savn af rutine og stabilitet i de bagerste rækker. Jens? farvel blev mærkbart.

Vejen mod Champions League

Det var vel kun naturligt at langt den største opmærksomhed i begyndelsen af august blev rettet mod den mulige deltagelse i Champions League. I vejen kunne stå FC Kosice, en fodboldmæssig udfordring, der på forhånd blev betegnet som fifty-fifty. FC Kosice deltog i Champions League i 1997, men havde i en svær pulje med bl.a. Manchester United og Juventus haft utrolig svært ved at klare sig. Men alene en kvalifikation til det fornemme selskab burde indgyde respekt.

På udebane lykkedes det efter en virkelig flot og disciplineret indsats at hive en 2-0 sejr hjem. Og endnu engang var Jesper Thygesen på pletten med et utrolig vigtigt mål. Jesper Thygesen scorede til 2-0 i dommerens overtid, et mål der 14. dage senere viste sig at blive det afgørende.

Op til kampen i Kosice havde Mogens Krogh i Faxe Kondi Liga-kampen mod AaB pådraget sig en skade. Det viste sig, at det ikke var muligt af få Krogh klar, men en utrolig koncentreret Emeka Andersen gjorde det upåklageligt, i hans til dato måske mest betydningsfulde kamp. Emeka Andersen kom vi til at se meget mere til de kommende måneder. Mogens Krogh blev længe ved med at være plaget af skader.

Udgangspunktet i Parken den 27. august var ganske ideelt, men for mange Brøndby-folk har der givet luret en olm mistanke, om at det så sandelig godt kunne gå galt. Det er oplevet før, og frygten for endnu en oplevelse af denne frygtelige karakter har givet spoleret en god del af kampen for de mest inkarnerede og historisk orienterede Brøndby fans.

Og Brøndby-spillerne kan det der med drama til sidste sekund. På trods af en ganske god start, gik der nærmest gummiben i holdet, da det lykkedes for Kosice at bringe sig foran med 1-0 kort før pausen. I de minutter var vi nok mange der fik den forfærdelige tanke: Åh nej, nu ikke igen - så tæt på, og så alligevel ikke.

Det blev heldigvis ved de dystre tanker, men en helt personlig oplevelse var det at se, garvede Brøndby-folk vandre rundt bag tribuneafsnittende under det meste af 2. halvleg. At følge kampen fra deres pladser på lægterne var simpelthen for hårdt for nervesystemet. Men det lykkedes !

Brøndby IF var i selveste Champions League.

Med Manchester United, FC. Barcelona og Bayern München i samme pulje blev det den mest interessante pulje - måske nogensinde - i Champions League historien.

Brøndby IF var blot bankekød - alle klubber kalkulerede med sikre 6 point mod lille Brøndby IF fra lille Danmark. Beregningerne gik såvel i klubber som hos journalister, på hvorledes pointene internt mellem de tre super klubber skulle falde i hak for at kunne komme videre. Og sådan gik det - Næsten !

UEFA Champions League blev en blandet fornøjelse.

Den helt store glæde udfoldede sig i klubbens debut i Champions League, hjemme mod Bayern München. Bayern kom vel nogenlunde planmæssigt foran 1-0, og med blot et lille kvarter tilbage af kampen, virkede det hele ret håbløst. Det var simpelthen utrolig ærgerligt, at kunne holde stand i så lang tid mod de tyske giganter - i sær Mogens Krogh stod en fremragende kamp. Men de blå-gule blev ved med at kæmpe - kunne vi dog bare nå at få uafgjort.

Og så skete det fuldstændig vanvittige.

Blot få minutter før tid tordnede Colding til baglinien i højre side, og sendte bolden hårdt ind foran mål. Den tyske forsvarsspiller Helmer var så uheldig at sende kuglen i eget net. Tyskerne skruede op for tempoet i et forsøg på at skaffe sig en afgørelse i den anden ende. Vi sad vel alle, i disse ufattelig lang minutter, med livet i hænderne og bad til at dommeren for pokker da godt kunne tage at fløjte af.

Det gjorde han ikke - og heldigvis for det, for i kampens 2. minuts overtid fik Allan Ravn vristet sig fri af et par tyskere, og med et dommedagsbrag sendte han bolden op i målhjørnet til Brøndby-sejr på 2-1. Da FC Barcelona og Manchester United samtidig spillede uafgjort, førte Brøndby IF helt sensationelt gruppe D.

Jovist havde vi den dag alt heldet, sejren var måske heller ikke helt fortjent, og så sandelig om vi ikke også denne aften havde en dag hvor alt var stolpe ind i stedet for stolpe ud.

Vi kom hurtigt ned på jorden igen - helt ned - flere har givet ønsket sig at kunne have gravet sig yderligere ned ! 2 kæmpe nederlag til Manchester United, 2-6 i Parken og 5-0 på Old Trafford. Uha-Uha hvor det sved.

Men én ting stod lysene klart for alle, uagtet at det er en bitter pille at sluge. Der er stadig lang, lang vej for Brøndby IF til at kunne gøre sig gældende i det selskab.

Ebbe Skovdahl, der jo som bekendt også er en utrolig lun fætter, når det ta'r ham, blev på pressemødet efter den sidste kamp i Champions League, mod FC Barcelona, spurgt om, hvad han mente der skulle til, hvis Brøndby IF i en mulig fremtidig deltagelse i Champions League skulle kunne gøre det bedre end i 1998.

Skovdahl svarede uden at tøve; 'Undgå Manchester United i den indledende pulje'.

Samtidig med nederlagene i Champions League gik det desværre heller ikke lige efter en snor i den hjemlige Faxe Kondi Liga, hvor bl.a. nederlag til rækkens dårligst placerede hold, Viborg og B 93, bestemt ikke var med til at gøre humøret bedre.

Tilbage på bundlinien står imidlertid at Brøndby IF ved årsskiftet indtager en plads som nr. 3 i Faxe Kondi Ligaen 6 point efter AB, og 2 point efter FCK, men med en kamp mindre. Ligeledes har vi kvalificeret os til kvartfinalen i Compaq Cup, hvor vi skal møde OB. Så helt ærligt - det er da ikke så ringe endda.

Afslutningsvis omkring 1. holdet skal nævnes at det i efteråret blev et farvel til farverige og sympatiske Thomas Thøgersen. Thomas fik en god kontrakt med engelske Portsmouth, hvor han ifølge egne oplysninger stortrivedes, uagtet at han var rykket ned på en noget uvant plads som højre back.

Det blev også til et nyt ansigt i klubben i det sene efterår. Noget overraskende lykkedes det for klubben at tegne kontrakt med Vejles topscorer Peter Graulund. Peter fik i sin første tid i klubben ikke spilletid nok, til at man kunne vurdere hans muligheder på holdet. Men man måtte erkende at han var en yderst interessant spiller, med potentialet i orden. Det blev en fornøjelse for både Peter og klubben at følges ad de kommende år. I øvrigt nogle år hvor Graulund, og alle andre i klubben fik mulighed for at følge den fantastisk spændende ombygning af Stadion. I sommer 1998 indgik Brøndby IF A/S købsaftale af Brøndby Stadion med Brøndby Kommune.