15. APRIL 2021 kl. 11:55
Optakt: Info og stats om Brøndby IF - AGF

Brøndby IF - AGF
Brøndby Stadion
25. Runde (Mesterskabsspillet) 3F Superligaen

Dommer: Jens Maae
Kickoff: Søndag 18. april kl. 18:00
TV: 3+
Liveupdate: BrondbyLive på Twitter

Superligaform
Brøndby IF: T-T-U-V-V
AGF: T-T-U-U-V

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
21.03.2021 Brøndby IF 1-1 AGF
01.12.2020 AGF 3-1 Brøndby IF
26.07.2020 AGF 0-1 Brøndby IF
14.06.2020 Brøndby IF 0-0 AGF
24.11.2019 AGF 2-1 Brøndby IF

Karantæne
Benjamin Hvidt, AGF

Karantæne ved næste advarsel
Jesper Lindstrøm, Brøndby IF (ved mild forseelse)
Josip Radosevic, Brøndby IF (ved mild forseelse)
Andrija Pavlovic, Brøndby IF (ved middel forseelse)
Morten Frendrup, Brøndby IF (ved grov forseelse)
Casper Højer Nielsen, AGF (ved mild forseelse)
Patrick Mortensen, AGF (ved mild forseelse)
Bubacarr Sanneh, AGF (ved middel forseelse)
Jón Dagur Thorsteinsson, AGF (ved grov forseelse)
Gift Links, AGF (ved grov forseelse)

Vinkler om kampen
Det er Superliga-kamp nr. 85 mellem AGF og Brøndby IF. Statistikken siger 45 sejre til Brøndby IF, 17 uafgjorte og 22 nederlag samt en målscore på 143-91 set med Brøndby IF’s øjne.

41 gange har Brøndby IF mødt AGF på hjemmebane i Superligaen. 27 af kampene er endt med en blå-gul sejr, ni kampe er sluttet uafgjort og fem gange har AGF vundet. På hjemmebane er målscoren 77-27 i Brøndbys favør.

Brøndby IF har aldrig tabt en Superliga-kamp til AGF i april. 12 gange er de to klubber tørnet sammen i april, to kampe er endt uafgjort og de resterende 10 opgør er så vundet af Brøndby IF.

Brøndby IF har spillet otte Superliga-kampe på datoen 18. april, ingen af kampene er endt uden scoringer.

Brøndby IF’s otte Superliga-kampe på datoen 18. april er endt med seks sejre, en uafgjort og et nederlag. En af sejrene var mod AGF, der 18. april 2010 blev slået 1-0. Matchvinder var Samuel Holmén.

Hverken AGF eller Brøndby IF holdt nullet i den forgangne spillerunde, og tælles clean sheets i denne sæson er AGF, med syv clean sheets, en smule foran Brøndby fem clean sheet.

Ud af de 84 tidligere Superliga-kampe mod AGF har Brøndby IF scoret først i 45 tilfælde, hvilket har resulteret i 40 sejre og fem uafgjorte – og Brøndby IF er dermed ubesejrede mod AGF, hvis de scorer kampens første mål.

AGF har scoret kampens første mål i 33 tilfælde, hvilket har givet Brøndby IF fem sejre, seks uafgjorte og 22 nederlag.

AGF har fået minimum det ene point med hjem i deres seneste tre besøg på Brøndby Stadion. Det er det længste hjemmebanestreak uden en Brøndby-sejr over AGF i Superligaen.

Med sin scoring mod FC København topper Mikael Uhre – sammen med AGF’s Patrick Mortensen – topscorerlisten i Superligaen med 14 mål. Herefter følger Jonas Wind (11, FCK) og Anders K. Jacobsen (10, SønderjyskE).

Mikael Uhre scorede et enkelt ål i den senste kamp mod AGF, og scorede også en enkelt gang i søndagens Derby, og dermed er Uhre nu oppe på 26 Superliga-mål for Brøndby IF. Mikael Uhre har nu lavet lige så mange Superliga-mål for Brøndby IF som Michael Krohn-Dehli (26) og nærmer sig Johan Elmander (28) og Peter Graulund (28).

Brøndby IF har scoret 41 mål i denne sæson, herunder ses de 41 mål fordelt på halvlege og “kvarterer”

- 20 mål i første halvleg (fem i 1'-15' minut, fem i 16'-30' minut og 10 i 31'-45' minut)

- 21 mål i anden halvleg (otte i 46'-60' minut, syv i 61'-75' minut og seks i 76'-90' minut)

Brøndby IF har lukket 28 mål ind i denne sæsoner, herunder ses de 28 mål fordelt på halvlege og “kvarterer”

- Ni mål i første halvleg (to i 1'-15' minut, et i 16'-30' minut og seks i 31'-45' minut)

- 19 mål i anden halvleg (fire i 46'-60' minut, fire i 61'-75' minut og 11 i 76'-90' minut)

Skulle Brøndby IF score tre mål på søndag, vil de have lavet 100 mål i Superligaen med Niels Frederiksen som træner (aktuel målscore 97-70).

Dommerne
Søndagens kamp dømmes af den 39-årige Jens Maae. Han er i gang med sin 10. sæson som Superliga-dommer, og har indtil videre dømt 165 Superliga-kampe, fremvist 526 gule kort, 20 røde kort og fløjtet for straffespark 29 gange.

Jens Maae har dømt Brøndby IF 26 gange i Superligaen – og halvdelen af kampene er vundet, syv er endt uafgjort og seks kampe er tabt.

Tre gange tidligere har Jens Maae dømt Brøndby IF mod AGF i Superligaen. AGF vandt de første to opgør i 2015 og 2017, mens Brøndby IF vandt det seneste opgør i juli 2020 med 1-0. I dette opgør måtte Jens Maae lade sig udskifte i pausen med Sandi Putros, og var altså ikke på banen, da Jesper Lindstrøm blev matchvinder i det 73. minut.

Foto: Getty Images