FC Nordsjælland gæstede her til aften Brøndby Stadion til sæsonpremieren i 3F Superligaen, der endte med et vildt comeback af dimensioner, og som gav os sejren sent inde i overtiden. Efter en lige start på kampen for begge mandskaber, kom udeholdets Mohammed Diomande på tavlen, da han pandede bolden i kassen. Og kort før halvleg kunne Mikkel Rygaard sørge for, at FC Nordsjælland kunne gå til halvleg med en føring på 2-0.
Vi kom dog tilbage i kampen efter anden halvlegs start, da Simon Hedlund kunne sende bolden i nettet efter et indlæg. Lasse Vigen udlignede midt i anden halvleg med en flot indersidescoring til 2-2, og til sidst i kampen kunne Sigurd Rosted pande bolden i nettet og sikre sejren i sæsonens første kamp i 3F Superligaen.