3. SEPTEMBER 2020 kl. 08:37
Selskabsmeddelelse nr. 17/2020: Forventninger til 2020

BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S
CVR-nr. 83 93 34 10

Brøndby, den 3. september 2020

SELSKABSMEDDELELSE NR. 17/2020


Brøndbyernes IF Fodbold A/S – Forventninger til 2020

Brøndby IF suspenderede forventningerne til året den 7. april 2020, som følge af de påbud og restriktioner regeringen udstedte ifm. COVID-19 pandemien. 

Med Sundheds- og Ældreministeriets udmelding per 1. september 2020 vedrørende fortsatte restriktioner og påbud mht. afvikling af 3F Superligaen samt nye hjælpepakker frem til og med foreløbigt 31. oktober, vurderer Selskabets ledelse, at man nu kan løfte suspenderingen af forventningerne til 2020. 

Brøndby IF forventer nu for 2020 et resultat før skat på -25 mio.kr. til –40 mio.kr. Før suspenderingen var forventningerne til 2020 et resultat før skat på -20 mio. kr. til -30 mio. kr.

Der er dog stadig væsentlig økonomisk usikkerhed for, hvor stor effekten af de nuværende og kommende restriktioner og påbud samt hjælpepakker vil blive på Brøndby IF’s samlede resultat for 2020.

Den 19. november offentliggøres periodemeddelelsen for 3. kvartal.

Du kan læse hele meddelelsen som pdf her.

Med venlig hilsen


Brøndby IF
Ole Palmå
Administrerende direktør

 

Information
Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Ole Palmå på telefon 43 63 08 10.