5. MARTS 2020 kl. 08:19
Selskabsmeddelelse nr. 08/2020 - Årsrapport 2019

BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S
CVR-nr. 83 93 34 10

Brøndby, den 5. marts 2020

SELSKABSMEDDELELSE NR. 08/2020


Brøndbyernes IF Fodbold A/S – Årsrapport

Hermed offentliggøres årsrapport 2019 for Brøndbyernes IF Fodbold A/S som virksomhedens bestyrelse har godkendt. 
Nettoomsætningen for 2019 var på 175,1 mio. kr. og årets resultat er på -78.7 mio. kr., hvilket er på linje med de senest udmeldte forventninger om et resultat før skat i niveauet -75 til -79 mio. kr. 
Bestyrelsens og direktionens forventninger til regnskabsåret 2020 er et resultat før skat i niveauet -20 mio. kr. til -30 mio. kr.

Indregnet i forventningerne til resultatet før skat for 2020 er følgende væsentlige forudsætninger:
• At Brøndby IF gennem 2020 vil have en placering som nummer 3 i 3F Superligaen, herunder ved afslutningen af 2019/2020-sæsonen samt pr. 31. december 2020.
• At Brøndby IF deltager i kvartfinalerne i Sydbank Pokalen for sæsonen 2020/2021.
• At omsætningen for 2020 samlet set forventes at stige marginalt i forhold til 2019 som følge af forbedrede kommercielle resultater på trods af forventeligt i alt fire færre hjemmekampe i 3F Superligaen og Sydbank Pokalen.
• At personaleomkostninger udvikler sig i tråd med den sportslige retning defineret i Strategi 6.4 samt at omkostningsniveauet ikke påvirkes af væsentlige engangsomkostninger af usædvanlig karakter.
• At Brøndby IF realiserer et transferresultat, inkl. afskrivninger på kontraktrettigheder, i niveauet -7 til 3 mio. kr. i 2020.

Du kan se hele meddelelsen som PDF her.

Med venlig hilsen
Brøndby IF
Ole Palmå
Administrerende direktør

Information
Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Ole Palmå på telefon 43 63 08 10.