Her kan du læse om Brøndby IF’s brug af automatisk ansigtsgenkendelse på Brøndby Stadion. I teksten kan du blandt andet finde oplysninger om
1) hvorfor der anvendes automatisk ansigtsgenkendelse på Brøndby Stadion,
2) hvordan man får karantæne fra Brøndby Stadion og hvordan man kan vide, om man er pålagt karantæne,
3) hvordan systemet til automatisk ansigtsgenkendelse fungerer,
4) hvor længe oplysningerne til automatisk ansigtsgenkendelse bliver gemt, og
5) hvilke regler skal Brøndby IF overholde, når der anvende automatisk ansigtsgenkendelse.
1. Hvorfor anvender vi automatisk ansigtsgenkendelse på Brøndby Stadion?
Brøndby IF anvender automatisk ansigtsgenkendelse på Brøndby Stadion, med henblik på at genkende personer der er pålagt karantæne fra Brøndby Stadion. Systemet hjælper vores kontrollører med at sætte ansigt på personer der er pålagt karantæne og nægte dem adgang til Brøndby Stadion. Karantæneramte personer er personer, der tidligere har overtrådt Brøndby Stadions ordensreglement. Formålet med systemet er derfor også at forbedre sikkerheden under fodboldkampe.
Brøndby IF vil gerne sørge for, at karantæner bliver overholdt, for at bevare den gode stemning og gøre det sikkert for tilskuerne.
2. Hvordan får man karantæne fra Brøndby Stadion?
Ordensreglementet på Brøndby Stadion er ikke kun fastsat af Brøndby IF, men er i store træk obligatorisk for alle fodboldklubber der er medlem af Divisionsforeningen. Ordensreglementet kan læses her, og du kan her læse de uddybende regler for pålæg af karantæne.
En person får karantæne, når personen overtræder Ordensreglement for Brøndby Stadion og Superligaens Ordensreglement ved sit ophold på Brøndby Stadions område (herunder indgangene). Der bliver eksempelvis givet karantæne, hvis man har et romerlys på sig, hvis man bærer maskering, løber ind på banen, kaster med genstande eller overtræder straffeloven, våbenloven, lov om euforiserende stoffer, mv.
Brøndby IF’s karantæneliste skal sørge for, at karantæneforbud bliver overholdt, at der ikke opstår uroligheder og gøre det mere sikkert for tilskuere og andre personer at være på Brøndby Stadion, når der er fodboldkampe og andre arrangementer.
3. Hvordan ved jeg, om jeg har karantæne?
Hvis du bliver pålagt karantæne fra Brøndby Stadion, vil en af vores kontrollører tage dig med ned til kontrollørgården og oplyse dig om, at du bliver pålagt karantæne. Du vil her afgive dine kontaktoplysninger, og der vil blive taget et eller flere billeder af dig. Hvis du ikke frivilligt følger instrukserne fra Brøndby Stadions kontrollører, kan kontrollørerne bede om politiets assistance.
Du vil herefter få tilsendt et brev, hvor der står at du er pålagt karantæne fra Brøndby Stadion og hvor længe karantænen varer. En karantæne vil normalt vare i 6-12 måneder, hvis det er første gang du overtræder ordensreglementet. Hvis du tidligere har været pålagt karantæne, kan karantæneperiode være længere. Se mere om karantæner her.
Hvis du er i tvivl om du er pålagt karantæne, kan du altid kontakte Brøndby IF’s sikkerhedschef på [email protected].
4. Sådan fungerer den automatiske ansigtsgenkendelse på Brøndby Stadion
Brøndby Stadion er videoovervåget. En række kameraer er tilkoblet en server, der er særligt egnet til at genkende ansigter. Serveren sammenligner optagelserne fra disse kameraer med fotos af personer på Brøndby IF’s karantæneliste. Det er alene Brøndby IF’s operatører, der er særligt godkendte til at benytte systemet til automatiske ansigtsgenkendelse, der må betjene dette, og politiet har ikke adgang til systemet.
Hvis systemet genkender en person på karantænelisten, vil operatøren der betjener systemet blive advaret om dette. Operatøren vil herefter tage kontakt til kontrollørerne der står ved indgangene. Kontrollørerne vil herefter bede dig udlevere legitimation, som vil blive sammenholdt med oplysningerne på vores karantæneliste. Det er legitimationen der er afgørende for, om du kommer ind på Brøndby Stadion – ikke om du er blevet genkendt med automatiske ansigtsgenkendelse.
5. Hvor længe bliver oplysningerne gemt?
De data der benyttes til automatisk ansigtsgenkendelse (biometriske data), bliver slettet fra systemet hurtigst muligt efter, at den pågældende fodboldkamp på Brøndby Stadion er afsluttet, når sikkerhedschefens andre opgaver er overstået. Dog bliver optagelserne fra kameraerne gemt som almindelig videoovervågning i op til 30 dage.
Det betyder, at systemet der benyttes til automatisk ansigtsgenkendelse er ”tomt for oplysninger” i perioder, hvor der ikke afvikles fodboldkampe.
Hvis systemet genkender en person, bliver billedet af denne person slettet efter at den pågældende fodboldkamp er slut. Billeder af personer, der ikke bliver genkendt af systemet, bliver ikke lagret.
De billeder som bliver taget af karantæneramte personer til Brøndby IF’s karantæneliste, med henblik på at genkende disse, bliver slettet når karantæneperioden udløber.
Det er Brøndby IF’s sikkerhedschef der har ansvaret for, at personoplysningerne bliver slettet.
6. Hvilke regler skal Brøndby IF overholde, når der anvende automatisk ansigtsgenkendelse?
Brug af automatisk ansigtsgenkendelse indebærer en behandling af følsomme personoplysninger (biometriske data) omfattet af databeskyttelsesforordningens (GDPR) artikel 9, stk. 1. Brøndby IF har derfor været skulle søge om Datatilsynets godkendelse til at bruge automatisk ansigtsgenkendelse på Brøndby Stadion. Godkendelsen er givet i henhold til databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, eftersom brugen tjener væsentlige samfundsinteresser. Tilladelsen fra Datatilsynet kan læses her.
Brøndby IF skal overholde en lang række regler og vilkår, når vi behandler personoplysninger ved brug af automatisk ansigtsgenkendelse. Disse regler er blandt andet med til at sikre, at den automatiske ansigtsgenkendelse er underlagt et højt sikkerhedsniveau. Reglerne omfatter blandt andet:
1) Brøndby IF skal overholde slettereglerne, som er beskrevet ovenfor.
2) Systemet til automatisk ansigtsgenkendelse må kun bruges ved fodboldkampe, herunder træningskampe, hvor hold fra superligaen, 1. og 2. division deltager, samt ved fodboldkampe i UEFA-regi på Brøndby Stadion.
3) Brøndby IF skal opsætte skilte op på stadion med information om brug af automatisk ansigtsgenkendelse, og skrive om det på hjemmesiden.
4) Systemet til automatisk ansigtsgenkendelse skal benytte et separat VLAN, hvor al trafik er krypteret, og som ikke har adgang til internettet.
5) Alle ansatte hos Brøndby IF skal overholde Brøndby IF’s interne retningslinjer for behandling af personoplysninger. Retningslinjerne bestemmer bl.a., at de ansatte skal overholde grundlæggende persondataretlige principper og regler. De ansatte skal også sikre, at personer uden tilladelse ikke får adgang til oplysninger.
6) Det er kun godkendte operatører der må betjene systemet til automatisk ansigtsgenkendelse.
7) Systemet skal beskyttes med to-faktor-godkendelse og aktiviteter logges. Det skal løbende kontrolleres, at systemet ikke har været tilgået af uautoriserede personer.
Alle ansatte i Brøndby IF har desuden tavshedspligt, og må ikke videregive oplysninger som de opnår adgang til som led i deres tjeneste for Brøndby Stadion.
Dine rettigheder
Du har til enhver tid ret til at gøre dine rettigheder efter den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR) gældende. Du kan læse mere om disse rettigheder og om Brøndby IF’s behandling af personoplysninger og dine i øvrigt i vores privatlivspolitik.
Hvis du har spørgsmål til Brøndby IF’s anvendelse af automatisk ansigtsgenkendelse, er du velkommen til at skrive til vores sikkerhedschef på [email protected].
