Fanpanel Brøndby er fansenes direkte talerør til klubben. Her kan klubbens fans give deres mening til kende omkring konkrete problemstillinger, som klubben ønsker input på. Det er vigtigt for klubben at have tæt kontakt til alle de mange typer af segmenter i vores fanskare. Et online fanpanel sikrer, at alle dele af vores fanskare har mulighed for at blive hørt uanset graden af tilknytning til klubben eller bopæl. Samtidig giver det klubben mulighed for at undersøge emner, som kun har relevans for personer på en bestemt tribune, en bestemt landsdel eller en bestemt aldersgruppe.
Ved at tilmelde dig Fanpanel Brøndby kan du forvente at skulle give din holdning eller input omkring konkrete problemstillinger. Undersøgelserne vil hovedsageligt være let tilgængelige spørgeskemaundersøgelser, og vi forventer ikke mere end 1-3 undersøgelser om måneden. Du behøver derfor ikke frygte lange tidskrævende forpligtelser ved at tilmelde dig Fanpanel Brøndby.
Udover spørgeskemaundersøgelser kan vi også ønske længerevarende interviews enten via online platform eller fysisk. Sidstnævnte vil kun blive relevant for dig, hvis du specifikt viser interesse for at deltage i dette.
Ved tilmelding til Fanpanel Brøndby gemmer vi udelukkende din e-mail (for at kunne kontakte dig med undersøgelser) og dine besvarelser. I vores system vil du få tildelt et ID-nummer, sådan at vi altid kan kæde dine besparelser sammen på tværs af alle vores undersøgelser for at give yderligere indblik i hvilke typer fans, der har hvilke holdninger. Vi vil ikke bruge dine besvarelser til at lave målrettet marketing eller kæde dine besvarelser sammen med dig som person uden at have spurgt tydeligt om lov på forhånd.
Du kan tilmelde dig Fanpanel Brøndby her.
Hvis du vil afmelde dig Fanpanel Brøndby kan det gøres her.