Brøndby Masterclass vil hvert år være værter ved 5 trænerkurser, hvert med et specifikt emne (F.eks. genpres, børnetræning, mentaltræning, målmandstræning etc.). Instruktørerne på hver af disse kurser vil være Brøndby Masterclass' U-trænere. Disse kurser udbydes oftest i vinterperioden.
D. 28. oktober inviterer vi til spotkursus med emnet ”Opbygning af målmandstræning” ved Målmandstræner Jimmi Klitland.
På kurset vil du få inspiration til opbygning af målmandstræning. Om du er målmandstræner eller blot nysgerrig på emnet, skal du være velkommen til at tilmelde dig. Kurset er fra kl. 17:00 - 20:30, hvor vi først gennemgår teori i lounge på Brøndby Stadion, herefter går vi på banen. Afslutningsvis er der evaluering/diskussion i loungen.
Få indblik i:
⦁ Hvordan du får en rød tråd gennem din målmandstræning.
⦁ Hvordan du kan sammensætte en halvårsplan, og på den måde skabe dig en struktur/plan for din målmandstræning.
⦁ Hvordan glæde og nysgerrighed kan være med til at skabe et fedt læringsmiljø for dine målmænd.
Hvor og hvornår
Kurset vil foregå d. 28. oktober kl. 17:00 – 20:30
på Brøndby Stadion i lounge (nærmere lokation følger)
Der vil være forplejning i form af kaffe, te, vand og sandwich.
Tilmelding foregår her.