Fodbold og uddannelse
Fodbold og uddannelse

Brøndby Masterclass har som topambitiøs talentsatsning også et markant fokus på uddannelse for det enkelte talent.

Elitespillerne i Brøndby Masterclass skal ved siden af fodbolden kunne tage den uddannelse, der passer præcis til dem. Den vifte af uddannelser, som Brøndby Masterclass kan tilbyde – i umiddelbar nærhed af Brøndby Stadion - giver talenterne alle muligheder for at uddanne sig sideløbende med karrieren på grønsværen.

Det ligger Brøndby IF meget på sinde at danne det hele menneske, fortæller Administrativ Leder for Brøndby Masterclass Kim Vilfort:

- Vi har en klar ambition om ikke kun at udvikle spillernes fodboldmæssige evner, men også sørge for, at de ved siden af fodbolden får sig en uddannelse. Vi tror på, at dannelsen af det hele menneske også giver bedre fodboldspillere.

- Det er vores erfaring, at det ved siden af elitefodboldtilværelsen giver et rigtig godt afbræk og en god stimulering i dagligdagen for den enkelte spiller at tage en uddannelse. De vil også være godt forberedt til tiden efter elitefodboldtiden.

Uddannelsesinstitutionerne som Brøndby Masterclass samarbejder tæt med, er:

Brøndby Gymnasium

  • 2 årig HF Idræt / 3 årig STX
  • Brøndby-modellen (http://www.brondby-gym.dk/dk/kommende-elev/bg-atleter/broendbymodellen-idraet-212/)
  • Fleksibilitet
  • Størstedelen af BrMa-spillerne går her
  • Mulighed for virtuel platform/ind. undervisning
  • Sund frokostordning

    Brøndby Masterclass samarbejder med Brøndby Gymnasium, så vi i fællesskab får skabt de bedst mulige rammer for at kunne udleve drømmen om at blive fodboldspiller, samtidig med at du tager en ungdomsuddannelse.  
     
Du kan finde mere inspiration, se en præsentationsvideo og læse om det særlige tilbud for dig som BG-atlet i Brøndbymodellen, hvis du klikker på linket til gymnasiets hjemmeside her.  

Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe for at høre mere på 43 20 50 70.

Brøndby Idrætsefterskole

  • Elitefodbold og Efterskole i kombination
  • Fleksibilitet
  • Tæt samarbejde med ledere/trænere

    Brøndby Masterclass samarbejder med Brøndby Idrætsefterskole. Som elev på Brøndby Idrætsefterskole får du de optimale forhold til at udfolde dit talent på banen.

    Her indgår du i et stort fællesskab med jævnaldrende, der også brænder for deres sport.
    Du kan tage din 9. eller 10. klasse, som du kender det fra folkeskolen og samtidig have tid til at morgen- og eftermiddagstræning.   

 Du kan finde mere inspiration, hvis du klikker på linket til idrætsefterskolens hjemmeside her.  

Brøndbyvester Skole - Idrætsklasser 7. til 9. klasse

Brøndby Masterclass samarbejder med Brøndbyvester Skole ift. Idrætsklasserne. Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til formål at skabe en bedre sammenhæng mellem skole og idræt, således at idrætsklasseelevernes muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud optimeres. 

Brøndbyvester skole har idrætsklasser fra 7. til 9. klasse med idrætsudøvere fra forskellige idrætsgrene – fodbold, håndbold, svømning osv.


Du kan finde mere inspiration i videoen nedenfor, eller hvis du klikker på linket til Idrætsklassen - Brøndbyvester Skole her.