Praktisk Information

Praktisk information

Praktiske informationer såsom mødested, omklædningsmuligheder og lignende vil blive sendt ud til alle billetkøbere i ugen inden campen.

Forplejning

Alle deltagere til campen får udleveret en drikkedunk. Der skal skrives navn på, så man har styr på den hele weekenden. Det er et hårdt program, og derfor er det vigtigt, at alle spillerne får masser af væske og hele tiden udnytter chancen for at drikke vand og fylde drikkedunken op.

På alle andre camps end Mini Camp og BrMa træningsforløb, er der lækker frokost inkluderet i prisen samt, rationbar og  frugt alle campdage. Skulle der være allergier, som gør, at der skal tages særlige hensyn til frokosten, skal dette meddeles på [email protected] hurtigst muligt.

Gruppeinddeling

Der vil ca. være 14 spillere i hver gruppe, dog med mulighed for afvigelse, hvis vi skønner dette kan højne det sportslige niveau.

Vi bestræber os på at inddele alle i grupper med spillere på samme niveau. Derfor ønsker vi at kende spillerens alder, antal år han/hun har spillet fodbold i klub, samt hvilken klub han/hun spiller for nu. Det er muligt at anmode om at komme i samme gruppe som sine holdkammerater eller venner, hvilket skal gøres under billetkøb i kommentarfeltet. Der kan dog være omstændigheder, der ikke muliggøre dette, f.eks. ved for stor aldersforskel.

Tøjpakken

Tøjpakken inkluderer en t-shirt, shorts, sokker og en drikkedunk. Tøjet udleveres ved check-in første dag. Såfremt der bestilles billet senere end 14 dage før campstart, kan det ikke garanteres, at tøjet er tilgængeligt i den korrekte størrelse, ligesom vi ikke kan garantere at kunne nå at trykke tøjet. Dette vil i så fald ske efter camp-weekenden.

Det er muligt at købe navnetryk på tøjet. Vær opmærksom på, at hvis man vælger tryk på tøjet, kan dette ikke byttes, såfremt det ikke passer. Det er muligt at tage i Brøndby Shoppen inden bestilling og prøve tøjet.

Rabat hvis du har deltaget før

Har du deltaget på en Brøndby Camp før, og derfor har tøjpakken,  har du mulighed for at få rabat, hvis du ikke ønsker tøjpakken igen. Derfor kan du spare 200,- ved at købe en camp uden tøjpakke og taske. Læs mere om dette i den fremsendte mail til tidligere campdeltagere, eller skriv til [email protected] for nærmere information.

Tilkøb

Det er muligt at tilkøbe forskellig beklædning, og alt dette vil blive leveret samtidig med tøjpakken ved check-in om morgenen den første dag. Ekstra tøj kan ikke forventes at kunne byttes til andre størrelser, når dette er bestilt.

Forældre og andre gæster

Som forælder eller anden gæst er man velkommen til at overvære campen i det omfang, man ønsker. Det er dog vigtigt, at man som forælder holder sig på afstand og lader træningen være mellem den enkelte træner og spilleren selv.

Telefonliste

Inden campen udarbejdes en telefonliste, så camplederen til enhver tid har en kontaktmulighed i tilfælde af uheld, skader eller andet, som gør, at forældrene skal kontaktes. Denne telefonliste tages som udgangspunkt fra de oplysninger, der er angivet ved bestilling af billetten, og hvis der er rettelser eller tilføjelser til dette, bedes disse sendes til [email protected]

Billeder

Brøndby IF forbeholder sig retten til i løbet af hele weekenden at tage billeder, der efterfølgende kan bruges i marketingaktiviteter.

Henvendelser

Alle henvendelser til disse camps skal skrives til [email protected]